Dorthe Pedersen
Foto: Torkel Dyrting

Der er ingen, der kan se det på Dorthe Pedersen. Som regel vælger hun at træde lige midt ind i et hvilket som helst lokale, hvor hun hurtigt bliver midtpunktet. Men om natten, når hun er angst, er hun sikker på, at det aldrig mere bliver dag. Sådan har det været i 14 år. Siden den dag en veninde døde meget pludseligt i 1995.

Fik angstneurose
– Jeg var 29 år og havde fuld fart på livet. Den dag, den 18. november 1995, var dagen, hvor prins Joachim blev gift. Og altså også dagen, hvor min veninde døde. Det var en helt igennem forfærdelig dag, og et par dage senere skulle jeg til læge i anden anledning. Jeg kunne godt mærke, at jeg havde det lidt mærkeligt. Jeg havde en indre rastløshed og uro, hurtige bemærkninger og hurtige tanker. Lægen spurgte da også, om der var noget i vejen? Jeg vidste jo ikke selv, hvad det skulle være og slog det hen. Samme aften kunne jeg ikke falde i søvn. Tankerne myldrede frem uden hoved og hale, siger Dorthe, som havde fået en angstneurose. Hun fik samtaleterapi og med tiden også lykkepiller, men følte sig meget alene med sin sygdom.

Mødte pludselig en anden angst
Til en middag lærte Dorthe noget helt nyt.

Dorthes støttearmbånd

Armbåndet koster ingen formue og er til salg i Dorthes butik, og rigtig mange har allerede købt et.






Vidste du det?

Ca. 350.000 mennesker i Danmark lider af angst. Der findes mange forskellige former for angst og mange muligheder for hælp. Dorthe har skabt armbåndet for at gøre opmærksom på sygdommen. Det koster 20 kroner, og du kan læse mere om Dorthe og hendes armbånd på Vis din angst 

  – Det var min venindes 40- års fødselsdagsfest, og jeg havde glædet mig helt vildt, men sagde alligevel nej tak, fordi jeg havde det så dårligt. I sidste øjeblik tog jeg med alligevel. Efter middagen faldt jeg i snak med en anden gæst, min venindes fætter. Vi snakkede om krisen (finanskrisen, red.), og jeg fortalte ham, at jeg fik angst over den, og så sagde han pludselig, at dét kendte han da godt; han havde selv lidt af angst i 20 år. For mig var det en stor glæde og lettelse at møde en anden i samme situation, og det fik mig til at tænke videre. Der måtte findes en måde, hvor vi kunne kende og støtte hinanden… Idéen blev et støttearmbånd, du kan tage på, hvis du lider af angst eller er pårørende, fortæller Dorthe.

Af Greta Johannsen

Læs også:
Værd at vide om angst
Gode redskaber mod angst

 

  • 26. februar 2010 - kl. 22:04
    Jeg er i fuld gang med en uddannelse, men er bare bange for at jeg ikke kan gennemføre det, pga. min angst. har været syg noget af min skoleperiode, men blev heldigvis ikke smidt ud af skolen. nu er jeg i praktik og det går sådan nogen lunde. Jeg syntes at det er en rigtig go idé at Dorthe har fundet på at lave armbåndet, for man føler sig ikke alene. Men jeg ville bare gerne kunne gøre en forskel såsom at blive rygmarvs donor, men kan jeg jo ikke pga. medicinen. og der er desværre ikke fundet en behandling der hjælper mig med min angst og ocd. /med venlig hilsen en pige på 21 år.
  • 25. februar 2010 - kl. 09:32
    hej til dig "pige på 21 år". Det er mig, der har skrevet artiklen om Dorthe, så det glæder mig, at du har haft nytte af artiklen og armbåndet. Jeg kan se, du har mange ting at slås med, så dit liv må være meget svært - netop fordi du er så ung og burde være i gang med uddannelse elelr arbejde, og det er svært med den diagnose du har. Du må gerne skrive tilbage til mig, hvis du har lyst til at fortælle andre læsere om dig og dit liv i en artikel. Mvh. Greta Johannsen - journalist på Familiejournal.
  • 23. februar 2010 - kl. 10:00
    Jeg syntes at angstarmbåndet er en god idé. jeg har selv købt et da jeg også lider af angst. mange spørger også indtil hvad armbåndet betyder, men at forklare hvad angst er for en som ikke har angst, er meget svært. jeg ved ikke selv hvad jeg har angst for. udover at jeg har angst lider jeg også af ocd, som er medtil at fremme min angst. jeg tager den dag i dag piller for begge ting, og det kan godt være en smule trist nu da jeg gerne vil være blod og rygmarvs donor, men kan jeg ikke pga. medicinen afgiver så mange affaldsstoffer. /med venlig hilsen en pige på 21 år.
Nyhedsbrev
Køb Morten Korch-film her
Horoskop - tjek dine stjerner hver dag
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk