Foto: Allan Rieck
Stærekasse på fire etager
fredag 1.4.11
- Af Redaktion
Tre opfindsomme drenge fra Bornholm har bygget et stæretårn i fire etager, og for det har de vundet en ornitologpræmie
HASLE: Bornholmerdrengene Simon Bolvig, Janus Olsen og Jacob Dorrens var blandt de mest opfindsomme, da lærerne skulle bedømme det arbejde, eleverne i 5. og 6. klasserne fra skolerne i Hasle og Klemensker havde præsteret. De tre gutter fik i sløjdlokalet på Hasle Skole overrakt ornitologpræmien for dette fantasifulde etagebyggeri – et stæretårn, hvor fuglene kan flytte ind i fire oven på hinanden beliggende ”lejligheder”.
Dommerkomitéen bestod af en kunstner, en snedker og en ornitolog. Så der var taget højde for såvel det artistiske og håndværksmæssige som det zoologiske.
Af: Ole V. Hansen
Læs også