Vi bliver rene på krop og sjæl

Mandag, 2. marts 2015
af Mary Steengaard, foto: Birger Storm
I Sjællandsgades Badeanstalt handler det ikke kun om vand og sæbe. De mange glade badegæster får sig også en god snak, hygge med te og frugt, og hvis man er rigtig heldig oven i købet også en god gang shiatsu-massage.

Hør Ulla fortælle om livet på badeanstalten:

- Min søster og jeg blev som børn sendt af sted hver lørdag med en krone i hånden, så vi begge to kunne få vores ugentlige bad.

Udsagnet kommer fra 68-årige Ulla Hansen, der igen som voksen nyder at besøge sin barndoms københavnske badeanstalt i Sjællandsgade.

Og man forstår hende godt, for straks, man træder ind gennem døren til den 98 år gamle anstalt, bliver man på et splitsekund bragt i en særlig tilstand. Bygningen emmer af historie, glæde, gode barndomsminder og en helt særlig sjælefred.

Nyder roen

Allerede i den lille ankomst-stue føler man sig velkommen. Et par gamle plysstole lokker badegæsterne til lige at sætte sig et par minutter for at nyde roen, den svage duft af lavendelolie og synet af de smukke blomster på det lille, runde bord, inden man fortsætter ind i selve badeafdelingen.

I næsten 100 år har anstalten sørget for, at utallige københavnere har kunnet få et ugentligt bad, når de nu ikke selv var så privilegerede at have eget bad i deres bolig.

Læs også om 40 kvinder, der hver uge dyrker deres fælles interesse: motorcykler

Har et specielt forhold

- Jeg er simpelthen så glad for, at det er lykkedes at bevare den skønne, gamle anstalt, fortæller Ulla, der har et helt specielt forhold til den gamle bygning.

Ulla er født og opvokset på Nørrebro i en af de arbejderfamilier, der ikke ejede de eftertragtede bademuligheder.

Populære artikler på familiejournal.dk

Laura fortalte sin historie til statsministerenMarie tabte 30 kiloStrikkeopskrift på vamset trøje

- Sådan noget som etagevask i køkkenvasken var jo meget normalt dengang, og det var et højdepunkt hver uge, når min søster og jeg fik lov til at gå over og bade her.

Anstalten ligger meget nær den lejlighed, vi boede i og lige ved siden af vores skole. På den anden side ligger Simeons kirken, hvor min søster og jeg begge er konfirmeret, hvor vi begge er gift, og begge vores børn er døbt.

Fællessang og fodbad

Så jeg har et helt bestemt forhold til anstalten, der blev lige så stor en del af min tilværelse, som både skolen og kirken gjorde det, indtil jeg blev voksen og flyttede hjemmefra.

Da Ulla for nylig helt tilfældigt så en folder med tilbud om "Fodbad & Fællessang" i hendes gamle badeanstalt, blev hun glad.

- Jeg ringede straks til min søster og sagde, at det skulle vi simpelthen med til. Det ville min søster naturligvis gerne, og det var en stor oplevelse igen at gå gennem døren til det sted, vi kendte så godt.

Vi blev bragt direkte tilbage til barndommens gode minder.


Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!

Kun 20,- per stk.