Strikket sømandssweater
Foto: Sandnes Garn

SØMANDSSWEATER
Str: 6 (9) 12 (18) mdr.
Overvidde (arb): 54 (57) 61 (64) cm.
Længde: 26 (28) 30 (32) cm.
Ærmelængde: 16 (18) 20 (22) cm.
Materialer: ”Lanett” (100% merinould/50 g = 195 meter): 150 (200) 200 (250) g blå 5846. Rundp + strømpep nr. 2½ + 3.
Garn fra Sandnes Garn, tlf. 49 76 39 69.
Strikkefastheder: 29 m = 10 cm i glat på p 3. 29 m = 10 cm i boblemønster på p 2½.
Skift mellem p 2½ til bobler og p 3 til glat i hele arb!

Se forkortelser og brugertips her.


KØB GARNET

4 ngl Lanett (til str 9 og 12 mdr) koster 134 kr. + forsendelse.
Broderi & Strik, Taastrup, sender over hele landet.
Bestilling via mail til strik@broderiogstrik.dk eller på broderiogstrik.dk eller tlf. 43 52 11 12.

TIP: Pres ikke blusen, så bliver boblerne flade, men læg den evt. mellem fugtige håndklæder og lad tørre.

Ryg + forstk: Slå 164 (176) 188 (196) m op på rundp 2½ og strik rundt i rib (2 r, 2 vr) til kanten måler 2,5 (3) 3 (3) cm. Skift til p 3 og glat, tag samtidig ind til 156 (165) 177 (186) m jævnt fordelt på 1. omg. Strik 10 omg glat. Skift til rundp 2½ og strik mønster:

A: 1 r, ✩tæl 5 p ned og lav ”boble” (se strikkeskole 31: Sømandsbobler), stram garnet, strik de næste 2 m r✩. Gtg ✩-✩, slut med 1 r. Strik 5 omg glat. Næste omg:

B: 2 r, gtg ✩-✩, slut med en ”boble”. Strik 5 omg glat og igen A.
Skift til rundp 3 og strik glat, til arb måler 11 (12) 13 (14) cm. Skift til rundp 2½ og mønster A, B og A, skift til rundp 3, strik 1 omg glat og regulér m-tal med 0 (1) 1 (0) m = nu 156 (166) 178 (186) m. Forts lige op til arb måler 14 (15) 16 (17) cm. Del arb på næste omg: Strik 77 (82) 88 (92) m, luk 1 m (= ærmegab), strik 77 (82) 88 (92) m, luk sidste m. Strik hver del færdig for sig.

Ryg: Forts i glat til der er 3 cm fra sidste boblerække. Regulér m-tal til 76 (82) 88 (91) m, strik skiftevis A og B til arb måler 5 cm før hel længde. Forts i glat, til arb måler 1 cm før hel længde. Sæt de midterste 28 (30) 32 (35) m på m-holder til nakke, og strik hver side færdig for sig: Luk 2 m på næste p fra nakkens side. Ved hel længde sættes rest 22 (24) 26 (26) på m-holder til skulder.

Forstk: Strik bobler som på ryg, derefter glat til arb måler 4 cm før hel længde. Luk de midterste 18 (20) 22 (23) m til hals, og strik hver side færdig for sig. Luk i beg af hver p fra halsens side for endnu 3, 2, 1, 1 (3, 2, 1, 1) 3, 2, 1, 1 (3, 2, 1, 1, 1) m. Når arb måler hel længde, sættes rest 22 (24) 26 (26) m på m-holder til skulder.

Ærme: Slå 52 (56) 60 (60) m op på strømpep 2½. Strik rundt rib i alt 2,5 (3) 3 (3) cm. Skift til strømpep 3 og glat og tag på 1. omg ind til 48 (54) 57 (57), jævnt fordelt. Strik i alt 10 omg glat. Strik mønster A-B-A og lav samtidig udt: På 1. glatte omg efter rk A tages 1 m ud efter omg’s 1. m og lige før den sidste m (altså plus 2 m). Gtg udt på hver 4. omg til i alt 76 (78) 83 (85) m. Samtidig, når de 3 rk med bobler er strikket, forts rundt i glat. Når arb måler 11 (12) 13 (14) cm, strikkes igen boblemønster, til arb måler 14 (15) 16 (17), derefter resten af arb glat. Luk alle m, når arb måler 16 (18) 20 (22) cm.

Montering: Strik skuldrene sm. De yderste 6 m mod halsen på venstre skulder, strikkes ikke sammen, men lukkes af (dvs. 6 m på hhv forstykke og ryg), så de står åben til slids.

Halskant: Brug p 2½ og saml ca. 96 (100) 104 (104) m op fra r-siden, inkl. m fra m-holdere (m-tal skal være deleligt med 4). strik frem og tilbage i rib (2 r, 2 vr) ca. 2,5 cm, og luk løst af i rib.
Sy ærmer i og hæft ender. Sy knapper i.


Strikkeopskrift: Sanne Lousdal


Se strikkeskole 31: Sømandsbobler her


Mere fint strik til baby...
Hagesmæk
Badetæppe
Blødt til baby
Strikket buksedragt til baby

Nyhedsbrev
Loebebanner
Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk
Besøg også Familie Journal på Google+