Strik en kortærmet jakke

Fredag, 21. maj 2010
af Redaktion
Flot, taljeret sommerjakke med korte kimonoærmer i limegrøn
Foto: Garnstudio
Foto: Garnstudio

KORTÆRMET JAKKE
Str: M (L) XL (XXL) XXXL.
Overvidde (arb): 88 (96) 106 (118) 130 cm.
Hoftevidde (arb): 100 (108) 118 (128) 138 cm.
Længde: 72 (74) 76 (78) 80 cm.
Materialer: "Drops Alpaca" (100% alpaka/50 g = 180 meter): 450 (500) 550 (600) 650 g lime nr. 7300. 3 kantede sølvknapper (dessin 534).
Garn og knapper fra Garnstudio.
Strikkep nr. 4 (til kanter). Rundp nr. 5 (60 eller 80 cm).

Strikkefasthed:
17 m x 22 p = 10 x 10 cm i glatstrik med 2 tråde Alpaca på p 5.
Indtagninger ved hals og nakke: Der tages 1 m ind inden for de yderste 7 m ret (alle indt fra retsiden!)
EFTER de 7 m ret: Tag 1 m løst af (som om den skulle strikkes r), strik 1 ret og løft den løse m over.
FØR de 7 m ret: Strik 2 r sm.

Ryg: Hele arb strikkes med dobbelt garn! Slå 87 (94) 102 (110) 120 m op (inkl. 1 kantm i begge sider) på p 4. Strik frem og tilb, først 4 p ret (= riller) til kant! Skift til rundp 5 og forts i glat (1. p = r-side). SAMTIDIG, når arb måler 3 cm, tages 1 m ind i begge sider. Gtg indt på hver 6. (6.) 7. (10.) 10. p i alt 10 (10) 9 (7) 7 gange = 67 (74) 84 (96) 106 m. Når arb måler 36 (37) 38 (38) 40 cm tages 1 m ud i begge sider. Gtg udt på hver 6. (6.) 8. (10.) 12. p i alt 5 (5) 4 (3) 3 gange = 77 (84) 92 (102) 112 m. Når arb måler 49 (50) 51 (52) 53 cm slås 25 nye m op i slutn af de 2 næste p til ærmer = 127 (134) 142 (152) 162 m. Forts i glat, men de 4 yderste m i begge sider strikkes ret (= ærmekant). Når arb måler 69 (71) 73 (75) 77 cm (på næste p fra vr-siden) strikkes der 3 p ret over de midterste 33 (34) 36 (36) 38 m på p (øvrige m som før). På næste p fra r-siden lukkes de midterste 19 (20) 22 (22) 24 m til nakke, og hver skulder strikkes færdig for sig. Forts i glat med 7 m ret mod nakken og 4 m ret i ærmekanten. Tag samtidig 1 m ind på næste p fra nakken = 53 (56) 59 (64) 68 m tilb på skulder. Luk løst af, når arb måler 72 (74) 76 (78) 80 cm.

Højre forstk: Slå 47 (51) 55 (59) 64 m op (inkl. 1 kantm i siden og 7 mod midt foran) på p 4. Strik frem og tilb, først 4 p ret. Skift til rundp 5 og strik glat, men de 7 yderste m mod midt foran strikkes ret til færdig mål (= forkant). Lav indt og senere udt i siden som på ryg, og lav samtidig knaphuller

Knaphul: Luk 5. m fra midt foran og slå ny m op over den aflukkede på næste p. Lav knaphuller, når arb måler:

M: 24, 33 og 42 cm.

L: 25, 34 og 43 cm.

XL: 24, 34 og 44 cm.

XXL: 25, 35 og 45 cm.

XXXL: 26, 36 og 46 cm.
SAMTIDIG, når arb måler 43 (44) 45 (46) 47 cm, tages der 1 m ind til V-hals inden for de 7 kantm. Gtg indt på hver 2. p i alt 3 (3) 4 (4) 4 gange, derefter på hver 4. p 11 (12) 12 (12) 13 gange. Tag samtidig ud til ærme som på ryg i slutn af p. Forts i glat, men de yderste 7 m midt foran og de 4 m mod ærmet strikkes ret. Efter alle indt og udt = 53 (56) 59 (64) 68 m på p. Luk af i samme højde som ryg.

Venstre forstk: Strikkes som højre, men spejlvendt og uden knaphuller.

Montering: Sy skuldersømme. Sy side- og ærmesømme inden for 1. kantm. Sy knapperne i.

Strikkeopskrift: Drops

Flere fine strikkeopskrifter til dig...
Jakke med sjalskrave
Miniponcho i turkis
Trøje med rudemønster