Strikket sjal med pomponer

Lørdag, 19. oktober 2013
af Redaktionen
Gratis strikkeopskrifter til kvinder! Det dejlige, store sjal består af 52 firkanter, der strikkes sammen efterhånden. Sjalet er strikket i en skøn, orange farve med sorte pomponer. Find flere gratis strikkeopskrifter her på siden.
Strikket, orange sjal med sorte pomponer
Strikket, orange sjal med sorte pomponer

Strikkeopskrift på sjal med pomponer

Mål: 210 x 75 cm

Materialer: "Merino One" (55% merinould/5% akryl/100 g = 80 meter): 8 ngl orange 9110 + 1 ngl sort 199 (til pomponer). Strikkep nr. 10. Hæklenål nr. 6.
Garn fra Hjertegarn, tlf. 66 11 41 95.

Strikkefasthed: En lap måler 13,5 x 13,5 cm.

Tegning: Kan hentes som jpeg her og som pdf her

Se forkortelser og brugertips

Sjalet består af lapper, der strikkes sammen efterhånden.

1. lap: Slå 21 m op og strik 1. p vr, og derefter alle ulige p vr.

2. p og alle lige p: Strik r til de 3 midterste m, tag de 2 næste m ret løs af (som ville du strikke dem r sm), 1 r, træk de 2 løse m over (midter-m ligger øverst), strik r p ud. Alle m strikkes, som m viser, også kantmaskerne.

Bryd garnet, når der er 1 m tilb på p, og træk garnet igennem. Strik en lap mere. Saml de 2 lapper ved at strikke 10 m ret op langs venstre r-side af 1. lap, strik m op i den yderste del af en m-lænke. Slå en ny m op og strik 10 m op langs højre side af 2. lap = 21 m, som strikkes til en ny lap.

Se på tegning, hvor mange lapper der skal strikkes - og i hvilken rækkefølge de skal strikkes. Bemærk de 3 spidser, der dannes i toppen.

Hæklet kant: Hækl fra r-siden 1 omg fm rundt, hvor du i spidserne hækler 3 fm i 1 m, og midt imellem spidserne hækler 3 fm sm til 1 m. På de to skrå sider hækles 10 fm over hver lap.

Pomponer: Lav 3 pomponer med en diameter på ca. 11 cm. Sy en på i hver af de 3 spidser.

Strikkeopskrift og foto: Hjertegarn

Galleri: Strikkeopskrifter på smukke sjaler

Smukke sjaler