Mønsterstrikket sweater

Torsdag, 12. december 2013
af Redaktionen
Gratis strikkeopskrifter! Den fine sweater er strikket med traditionelle mønsterborter, men i en ny og fin farvesammensætning
Mønsterstrikket sweater
Mønsterstrikket sweater

Strikkeopskrift: Mønsterstrikket sweater

Str: S (M) L.
Overvidde (arb): 85 (90) 95 cm.
Længde: 58 62 65 cm.

Materialer: "Navia Duo" (100% uld/50 g = 180 meter): 4 (4) 5 ngl orange N237, 2 (2) 2 ngl marineblå N224 + 2 (2) 2 ngl lysegrå N22. Rundp nr. 3½, 4 + 4½ (60 cm). Strømpep nr. 3½ + 4½.
Garn fra Permin, tlf. 36 72 12 00.

Strikkefasthed: 22 m = 10 cm med mønster på p 4½.

Se forkortelser og brugertips

Diagram 1: Kan hentes som jpg her og som pdf her

Diagram 2: Kan hentes som jpg her og som pdf her

Populære strikkeopskrifter på familiejournal.dk

Strikkeopskrifter på pæne ponchoerStrik Marys royale svøbLav de sødeste, hæklede dyr

Ryg/forstk: Slå 178 (190) 202 m op på rundp 3½ med orange og strik 18 omg rib (1 r, 1 vr). Skift til rundp 4½ og strik 1 omg r med orange, tag samtidig jævnt ud til 186 (198) 210 m. Strik nu mønster efter dia 1, til arb måler ca. 39 (43) 45 cm, og et helt mønster er færdigt. Luk nu til ærmegab sådan: Luk 5 m, strik 84 (90) 96 m (forstk), luk 9 m, strik 84 (90) 96 m (ryg), luk 4 m. Tag samtidig 1 m ud på både for- og bagstk på str. S og M (= 85 (91) m). På str L tages ind (på forstk og ryg) til 95 m. Lad arb hvile.

Ærme: Slå 40 (40) 42 m op på strømpep 3½ med orange og strik 18 omg rib (1 r, 1 vr). Skift til p 4½ og strik 1 omg glat med orange, idet der tages jævnt ud til 42 (48) 48 m. Strik mønster efter dia 1 og tag samtidig 2 m ud på indersiden af ærmet på hver 8. omg i alt 11 (12) 12 gange og siden på
hver 5. omg, til der i alt er 74 (82) 84 m. Når arb måler ca. 52 (54) 55 cm, og et mønster er færdigt, lukkes 7 (7) 7 m på indersiden af ærmet = 67 (75) 77 m. Strik et ærme magen til.

Raglan: Strik nu med lysegrå. Sæt alle 304 (332) 344 m ind på rundp 4 med ærmerne over bag/forstk's aflukkede m. Sæt mrk ved alle 4 samlinger. Omg beg mellem venstre ærme og forstk. Tag ind til raglan på hver 2. p. ved hver af de 4 samlinger sådan: I2 r sm, strik glat til 2 m før næste samling, 1 m løst af, 1 r, træk løs m overI. Gtg I-I i alt 4 gange = 8 m mindre på hver omg. Strik 4 omg glat med lysegrå. Skift til rundp 4½ og strik mønster efter dia 2, (tag samtidig ind til raglan). Når mønstret er strikket færdigt, skiftes til rundp 4, og der strikkes 17 omg lysegrå. Luk nu mod hals sådan: Beg hvor raglan begynder (i venstre side) og flyt (ikke strik) 20 (23) 25 m over fra venstre p til højre p, sæt de midterste 13 m på hjp. Omg beg nu efter de 13 m til hals. Strik herefter frem og tilb, idet der på hver 2. omg lukkes 1 m mod halsen i alt 5 (6) 7 gange, og der stadig tages ind til raglan. Når der er taget ind til raglan i alt 20 (21) 22 gange på hver 2. omg tages ind på hver omg, til alle m på forstk er taget ind.

Halskant: Strik, med lysegrå og strømpep 3½, m op fra halsudskæringen og ca. 13 (15) 17 m op langs hver af de skrå halssider. Strik 1 omg r, hvor der tages jævnt ind til 82 (86) 88 m. Derefter strikkes 11 omg rib (1 r, 1 vr). Skift til marineblå og luk af.

Montering: Sy sm under ærmene.

Er du vild med at strikke? Så vær med i Familie Journals strikkefællesskab på Facebook HER!

Strikkeopskrift: Malan Steinhólm
Foto: Navia for Permin

Kom godt i gang med at strikke, hækle og sy!

Nu kan du købe Familie Journals håndarbejdsmagasiner 101, 102 og 103 idéer i vores webshop. De er fyldt til bristepunktet med inspirerende strikkeopskrifter, idéer til strik, hækling, patchwork, bolig og genbrug. Du får det tilsendt som en PDF-fil, så du slipper for at betale fragt og kan nøjes med at printe de sider, som du skal bruge nu og her. God fornøjelse!

Hvert magasin koster kun 40,-