Strikket, elegant bluse

Lørdag, 21. december 2013
af Redaktionen
Gratis strikkeopskrifter! Den rosa bluse med fint lille hulmønster foran og slids med knap i nakken er rigtig piget og romantisk
Strikket, rosa bluse
Strikket, rosa bluse

Strikkeopskrift: Bluse

Str: S (M) L.
Overvidde (arb): 74 (80) 85 cm.
Længde: 53 (56) 60 cm.

Materialer: "Navia Uno" (100% uld/50 g = 350 meter): 3 (3) 4 ngl lys rød N132. Rundp nr. 3 + 3½ (60 cm). Strømpep nr. 3 + 3½. Hæklenål nr. 3. 1 knap.
Garn fra Permin, tlf. 36 72 12 00.

Strikkefasthed: 22 m = 10 cm i glat på p 3½.
Krebsem: Hækl fm baglæns d.v.s. der hækles fra venstre mod højre.

Diagram: Kan hentes som jpg her og som pdf her

Se forkortelser og brugertips

Ryg/forstk: Slå 162 (174) 186 m op på rundp 3 og strik 4 omg rib (1 r, 1 vr). Skift til rundp 3½ og forts lige op i glat til arb måler 34 (37) 40 cm. Luk 10 m til ærmegab i hver side sådan: Luk 5 m, strik 71 (77) 83 m, luk 10 m af, strik 71 (77) 83 m, luk 5 m. Nu strikkes ryg og forstk færdig hver for sig, frem og tilb.

Ryg: Forts i glat, idet der samtidig lukkes for 1, 1, 1 (1, 1, 1) 1, 1, 1, 1 m mod ærmegabside i begge sider. Strik lige op til arb måler 40 (43) 46 cm. Luk nu den midterste m sådan: Strik 32 (35) 37 m, luk 1 m, strik de rest 32 (35) 37 m. Strik derefter hver halvdel færdig for sig. Strik lige op til arb måler 50 (53) 57 cm. Luk nu 13 (13) 13 m midt bag (til hals) og derefter 1 m på hver 2. p til der er 17 (20) 21 m tilb. Strik lige op til arb måler 53 (56) 60 cm, lad arb hvile. Strik den anden halvdel på samme måde, blot spejlvendt.

Forstk: Forts i glat idet der samtidig lukkes 1, 1, 1 (1, 1, 1) 1, 1, 1, 1 m mod ærmegab i begge sider. Strik nu lige op i glat til arb måler 36 (39) 42 cm. Derefter strikkes hulmønster sådan: 32 (35) 37 r, 1 omsl, 2 r sm, 32 (35) 37 r, forts herefter hulmønstret efter dia. De 9 første p vises i dia. Forts hulmønster på hver 2. p 22 gange med 2 m mere imellem omsl for hver gang (på sidste p hulmønsterp er der 51 m mellem omsl). Samtidig, når arb måler 47 (50) 53 cm, lukkes de midterste m til hals sådan: Strik 24 (27) 28 m, luk 17 (18) 19 m af, strik de rest 24 (27) 28 m. Strik hver side færdig for sig, idet der fortsættes med hulmønster og der yderligere lukkes for 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, (1, 1, 1, 1, 1, 1, 1) 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1 m mod halsen = 17 (20) 21 m. Strik til forstk har samme længde som ryg. Strik den anden side på samme måde, blot spejlvendt.
Læg ryg- og forstk sm ret mod ret og strik skulder-m fra forstk og ryg sm, 2 og 2, idet der samtidig lukkes af.

Ærme: Slå 44 (46) 48 m op på strømpep 3 og strik 4 omg rib (1 r, 1 vr). Skift til strømpep 3½ og forts i glat. Tag samtidig 2 m ud på indersiden af ærmet på hver 7. (8.) 9. omg til der er 58 (62) 66 m. Når arb måler 45 (48) 50 cm, lukkes 10 m på indersiden af ærmet. Derefter tages ind til ærmekuppel sådan: Strik frem og tilb, og luk samtidig 1 m i begge sider på hver 2. p, til der er 8 (8) 8 m tilb. Luk af. Strik et ærme magen til.

Halsen: Hækl krebsem langs halsen og slidsen midt bag, idet der øverst på venstre side af slidsåbningen hækles et knaphul med lm.

Montering: Sy ærmerne i blusen. Sy knappen fast på venstre side af slidsen midt bag.

Er du vild med at strikke? Så vær med i Familie Journals strikkefællesskab på Facebook HER!

Strikkeopskrift: Sára Mrdalo
Foto: Permin

Galleri: Smukke sjaler

Smukke sjaler