Strik Mariannes 60'er jakke

Lørdag, 11. januar 2014
af Redaktionen
Gratis strikkeopskrifter! Jakkens krop er bredstribet i varm rød og pink, mens ærmerne er smalstribede i sand og koksgrå. De ternede kanter er prikken over i’et. Strikkeopskriften er fra strikdesigner Marianne Østergaard

Strikkeopskrift: 60'er jakke

Str: S (M) L.
Overvidde (arb): 120 (130) 136 cm.
Længde: 72 (72) 75 cm.
Ærmelængde: 44 (44 ) 46 cm.

Materialer:
"Noah shetlandsuld" (100% uld/100 g = 575 meter): 200 g rød (fv1), 200 g pink (fv2), 50 g koksgrå (fv3), 50 g sand (fv4) + 25 g lime (fv5). Rundp 3 + 3½.
Garnet, der sælges som garnkits, er fra Butik Rustik, tlf. 61 74 57 29.

Strikkefasthed:
28 m = 10 cm i glat på p 3½.
25 m = 10 cm i mønster efter dia 1 på p 3.
Bemærk: Jakken strikkes som enkelte stykker frem og tilb på rundp hele vejen op til ærmegab og V-hals. 1. og sidste m er kantm og strikkes altid r.

Diagram 1 og 2: Kan hentes som jpg her og som pdf her.

Se forkortelser og brugertips

Populære strikkeopskrifter på familiejournal.dk

Strikkeopskrifter på pæne ponchoerStrikkeopskrift på barnevognsophæng med bedårende uglerLav de sødeste, hæklede dyr

Ryg: (2 halvdele) Slå 170 (180) 190 m op på p 3 med fv1.

Kant: Strik tern efter dia 1 med fv1 + fv2 i alt 20 p. Strik 1 p vr fra r-siden med den ene farve til ombukskant. Forts med 20 p tern efter dia 1 med fv1 + fv2.

Resten af ryggen: Skift til p 3½. Strik den ene halvdel med fv1 og den anden halvdel med fv2 og sno de 2 farver garn om hinanden på midten af arb. Strik 30 p og lad så farverne bytte plads. Strik i alt 10 striber a 30 p (eller til ønsket længde). Når der er strikket 20 p af sidste stribe, lukkes til hals for de midterste 40 m sådan: Strik 65 (70) 75 m, luk de næste 20 m. Skift fv og luk yderligere 20 m. Strik p ud. Strik nu hver side for sig, idet der lukkes mod hals på hver 2. p. for 5, 4, 3, 2, 1 m = 50 (55) 60 m tilb til skulder. Luk skulder lige af, når striben har 30 p. Strik den anden halsside som denne blot modsat.

Højre forstk: Slå 75 (80) 90 m op på p 3 og strik kant forneden som på ryg. Skift til p 3½ og strik striber som på den ene halvdel af ryggen. Når der er strikket 20 p af 6. stribe, beg indt til V-hals (kantm strikkes r): Strik 2 r sm mod hals på hver 4. p 25 gange. Strik derefter 2 r sm mod hals på hver 3. p 30 gange = 50 (55) 60 m tilb på skulder (som på ryg). Luk skulder lige af, når striben har 30 p.

Venstre forstk: Strikkes som højre, men med modsatte fv og hals-indt i modsatte side.

Ærmer: Slå 70 m op på p 3 og strik kant som på ryg, men her med fv3 + fv4 (lav evt. et andet farvemiks på det indvendige af kanten). Skift til p 3½ og strik videre i striber med 10 p i hver af farverne fv3 + fv4. På 1. p tages 6 m ud sådan: Strik 7 r, tag 1 m ud ved at tage løkken mellem m op og strikke den dr r, ?11 r, 1 udt? 5 gange, 8 r. Tag herefter 1 m ud i hver side på hver 4. p, til der er 140 m på p. Når arb måler 45 cm eller ønsket længde (fra ombuk), lukkes løst af. Strik det andet ærme på samme måde, men indsæt her en enkelt stribe med fv 5.

Montering: Sy skuldersømmene. Sy ærmerne i og sy side/ærmesømmene.

Kanter: Buk halvdelen af kanten forneden på krop og ærmer mod vr-siden, så folden ligger i ombukskanten og sy kanten til på vr-siden. Strik m op fra r-siden langs forkanter og nakke med fv 3: Strik m op i 3 løkker og spring 1 løkke over langs hele kanten. Strik 24 p aflange tern efter dia 2 med fv3 + fv4. Strik 1 p vr fra r-siden med fv 3 til ombukskant. Strik derefter 24 p aflange tern efter dia 2, slut med 1 p med fv 3 og luk løst af. Sy kanten til på vr-siden på samme måde som de øvrige kanter. Vask på uldprogram eller i hånden. Centrifugér jakken i en vaskepose og lad den liggetørre. Når jakken er tør, presses den let med dampstrygejern.

Design: Marianne Østergaard
Foto: Carina Krüger og Birger Vogelius

I Familie Journal nr. 3, der udkommer mandag d. 13. januar 2014 kan du læse om strikdesigner Marianne Østergaard, der trods store helbredsmæssige udfordringer har designet populært og farverigt strik i mere end 30 år.

Er du vild med at strikke? Så vær med i Familie Journals strikkefællesskab på Facebook HER!

Kom godt i gang med at strikke, hækle og sy!

Nu kan du købe Familie Journals håndarbejdsmagasiner 101, 102 og 103 idéer i vores webshop. De er fyldt til bristepunktet med inspirerende strikkeopskrifter, idéer til strik, hækling, patchwork, bolig og genbrug. Du får det tilsendt som en PDF-fil, så du slipper for at betale fragt og kan nøjes med at printe de sider, som du skal bruge nu og her. God fornøjelse!

Hvert magasin koster kun 40,-