Trøje med ribkanter

Lørdag, 2. maj 2015
af Design og foto: Permin
Den let taljerede trøje med skrå forstykker er sød og anvendelig, både over kjoler og sommertoppe

Strikkeopskrift på trøje med ribkanter

Str: 36/38 (40/42).

Overvidde (arb): 86 (92) cm.

Hel længde: 54 (55) cm.

Materialer: "Elvira" (42% bomuld/40% silke/18% hamp/50 g = 135 meter): 7 (7) ngl natur 02. Strikkep nr. 3½.
Garn fra Permin, tlf. 36 72 12 00.

Strikkefasthed: 22 m x 28 p = 10 x 10 cm i glat.

Kantm: 1. og sidste m strikkes r på alle p.

Se forkortelser og brugertips

Sådan strikker du trøjen

Venstre forstk: Slå 37 (41) m op, beg og slut p med 1 kantm og strik 4 cm rib (1 r, 1 vr). Sidste p er en vr-side-p. Strik nu glat over de første 26 (30) m og forts i rib over de sidste 11 m i venstre side af arb til kant. Tag 1 m ud inden for de 11 m til kant skiftevis på hver 2. og hver 4. p 11 (12) gange. De nye m strikkes glat. Samtidig tages i højre side af arb 1 m ind på hver 8. p 4 gange. Derefter tages i samme side 1 m ud på hver 8. p 4 gange (tajlering). Når arb måler 31 cm, tages ind til v-hals i venstre side af arb: 1 m på hver 4. p 16 (17) gange. Dette gøres ved at strikke de 2 sidste m før kanten r sm. Når arb måler 34 cm, lukkes til ærmegab i højre side af arb: Luk på hver 2. p for 3 m 1 gang, 2 m 2 gange og tag derefter 1 m ind 1 (3) gange. Når arb måler 54 (55) cm, lukkes de rest 24 (26) m af til skulder.

Højre forstk: Strikkes som venstre, men spejlvendt. Indt til V-hals strikkes sådan: 1 r løst af, 1 r, træk løs m over.

Ryg: Slå 94 (100) m op, beg og slut med 1 kantm og strik 4 cm rib som på forstykker. Forts i glat, og tag ind og ud til talje i begge sider som på forstykker. Luk af til ærmegab i hver side på samme måde som på forstykkerne. Når arb måler 54 (55) cm, lukkes alle m af.

Ærme: Slå 47 (49) op, beg og slut med 1 kantm og strik 4 cm rib som på forstykker. Forts i glat og tag 1 m ud i hver side på skiftevis hver 8. og hver 10. p 12 gange. Når arb måler 44 cm, lukkes til ærmekuppel i hver side af arb sådan: Luk på hver 2. p for 3 m 1 gang, 2 m 4 gange, tag derefter 1 m ind 13 gange, luk 3 m af 2 gange. Luk derefter de rest 11 (13) m. Arb måler nu 58 cm. Strik det andet ærme magen til.

Montering: Fugt alle dele og lad tørre liggende. Sy ærme- og sidesømme. Sy ærmerne i.

Populære strikkeopskrifter på familiejournal.dk

Strikket oversize, hvid bluseStrikket sweater i fine nordiske mønstreBløde babyfutter

Mangler du hjælp? Vores strikkeekspert, Lene Holme Samsøe, svarer på spørgsmål vedr. opskriften op til to år efter udgivelsesdatoen (se toppen af artiklen).
Ring på tlf. 70 26 22 81, tirsdag kl. 10-13, eller mail til: haandarbejde@familiejournal.dk

Er du vild med at strikke? Så vær med i Familie Journals strikkefællesskab på Facebook HER!


Kom godt i gang med at strikke, hækle og sy!

Hvert magasin koster kun 40,-