Sy en blød nissekrammepude
Foto: Jette M. Vesterager

NISSEKRAMMEPUDE
Mål: 32 x 32 cm.
Materialer: Meleret fleece: 35 cm mørkerød + 12 cm beige. 12 cm råhvid teddybear. Polyestervat. 54 cm stribet bånd. 4 brune bamseøjne. Rødt garn til mund.

Arbejdsgang: Tegn et kvadrat på 32 x 32 cm som mønster. Tegn diagonale striber: Nederste del (maven) = 20 cm høj. Øverste del (hue) = 12 cm. Øverste del af midterstykket (hår) = 4 cm. Den midterste del (ansigt) = det resterende stykke. Klip mønstret fra hinanden og læg 1 cm sømrum til på alle dele. Klip 2 stykker af hver del: mave + hue i mørkerødt, hår i teddybear + ansigt i beige. Sy strimlerne sammen ret mod ret til 2 firkanter. Sy pyntebånd på langs huens teddykant. Sy firkanterne sm ret mod ret, men lad et lille hul stå. Vend retten ud, fyld med vat og sy hullet til. Bind og sy stramt om de 2 hjørner til ”hænder”. Sy bamseøjne i, 2 cm under teddykanten med 5 cm’s mellemrum. Sy igennem puden og sy begge sider på en gang. Sy et kryds til ”mund”, gennem hele puden, 5 cm under, og midt mellem øjnene. Sy flere sting oven i hinanden og sy ned i krydsets midte for hver gang. Klip en cirkel på 10 cm i teddybear. Sy risting i kanten og træk sammen til en bold. Fyld ud med vat og sy kuglen på huens top. 

Opskriften er gennemgået af Familie Journals strikkeeksperter
Syopskrift: Berith Ann Christensen 














 

Nyhedsbrev
Familie Journal - Spilleklub
Køb Morten Korch-film her
Horoskop - tjek dine stjerner hver dag
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk