Foto: Odense Marcipan

(8 pers.)
1 pose færdig kransekagemasse
Flormelis
¼ pasteuriseret æggehvide
200 g mørkt overtræk
Lidt hvedemel
Lidt margarine

TIP

Gode til frost. Tages op af fryseren 30 min. før servering. Bages gerne 14 dage før.

En bageplade smøres med lidt margarine og drysses med et helt tyndt lag hvedemel. I melet fingertegnes 3 trekanter (skabeloner) med sidemålene: 18 cm, 15 cm og 12 cm. Kransekagemassen sprøjtes ovenpå de trekantede skabeloner, og de bages ved 220°, til de er gyldne. Stilles herefter til afkøling.
    Smeltet mørk overtræk smøres på bunden af de 3 afkølede kransekagetrekanter. Hvid sprøjteglasur laves af sigtet flormelis og en ¼ past. æggehvide, der røres sammen til en passende konsistens, og fyldes i et kræmmerhus (sprøjtepose) af bagepapir. Spidsen klippes af, og kransekagerne dekoreres med sprøjteglasuren. Sæt først trekanterne ovenpå hinanden lige inden servering.

Opskrift: Odense Marcipan 


Prøv flere julelækkerier...
Værtindens marcipanbrød
Søde skovnisser
Konfektstykker og pariserkringler

 

Nyhedsbrev
Triwa
Køb Morten Korch-film her
Horoskop - tjek dine stjerner hver dag
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk