Stjerne til juletræets top

Onsdag, 18. november 2009
af Redaktion
Sy selv den flotte, gyldne stjerne til toppen af juletræet
Foto: Jette M. Vesterager
Foto: Jette M. Vesterager

STJERNEN TIL TOPPEN
Mål: 23 x 23 cm.
Materialer: 3 forskellige, gyldne stofrester. 15 x 75 cm veledon til påstrygning. 2 guldknapper. Polyestervat. 45 cm kraftig ståltråd. Limstift.
Mønster: Kan hentes ved at klikke her.

Arbejdsgang: Tegn mønstret af, og klip 10 stk. i veledon uden sømrum. Stryg veledonstykkerne bag på de ønskede stoffer, og klip ud med 1 cm's sømrum. Lim sømrummet fast på stykkernes bagside. Sy stykkerne sammen 5 og 5 langs de korte sider (= midten), der er nu 2 stjerner. Læg de 2 stjernedele vrang mod vrang, og sy delene sammen fra retsiden, samtidig med at der puttes vat ind i stjernen, lad 5 cm stå åben forneden. Bøj en "krog" på ca. 1 cm i hver ende af ståltråden. Mål op og bøj også ståltråden rundt en gang mere, så det kan skjules lige inden for stjernebunden. Sy de 5 cm sammen, samtidig med at "ståltrådsøjet" også sys fast. Sy en knap på hver side, midt i stjernen. Den lange ståltrådsende vikles rundt om tråtoppen, når stjernen fastgøres.

Design: Ruth Møller


Lav mere julepynt...
Hjerteuro
Hjerter klippet med en saks
Julekugler i patchwork