Opskrifter

Bedstefars skæg

Fredag, 17. oktober 2008af Redaktion
Bedstefars skæg er en lækker kage som ikke nødvendigvis er sund, men smager fantastisk!

Denne kage er efterhånden en af de mere sjældne kager. Ofte vil folks første valg være chokolade eller drømmekage, det er dog ærgeligt da denne kage smager yderst fremragende. Ud over at smage godt, så er kagen også nem at lave og kræver ikke særlig mange ingredienser. Kagen hedder bedstefars skæg fordi, at man kan risikere at få en hvid afmærkning af toppen på overlæben, når man tager en bid af kagen - det er noget ungerne synes er gnaske morsomt.

Bedstefars skæg - ingredienser:

125 g sukker
125 g smør
4 æggeblommer
300 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
1½ dl mælk

Fyld
1½ dl abrikosmarmelade el. jordbærsyltetøj (hvad du bedst kan lide)

Top
4 æggehvider
250 g sukker

Sådan laver du Bedstefars skæg

Rør smør og sukker blødt og luftigt. Rør æggeblommerne i en ad gangen. Fold mel og bagepulver i skiftevis med mælk. Hæld i foret bradepande (ca. 30 x 40 cm) og bag i 15 min. ved 170°. Smør forsigtigt marmeladen over. Pisk hviderne halvstive og pisk så sejt med sukkeret tilsat ad 4-5 omgange. Smør på som top og bag færdig ved samme temperatur i 15-20 min. mere.

Opskrift: Helle Brønnum Carlsen og Kristina Miechels

Prøv også...

Drømmekage fra Brovst Nøddekage med chokolade