Opskrifter

Grundopskrift til energibar

Søndag, 6. november 2011af Redaktion
- samt en masse lækre varianter

(10-12 stk.)

100 g smør
80 g brun farin
1 spsk honning
250 g havregryn

Smelt smør, farin og honning i en gryde ved svag varme. Hæld havregrynene i en skål og rør den smeltede smørblanding i. Tænd ovnen på 180º. Beklæd en lille bradepande (20 x 25 cm) med bagepapir og fordel dejen i formen. Bag dejen i ovnen i 20-25 min. Afkøl og skær ud i 10-12 passende stykker.

Variation 1

Med chokolade og kokos

1 portion energibar (grundopskrift)
150 g mørk chokolade smeltet over vandbad
1½ dl kokosmel

Smelt chokoladen over vandbad. Dyp energibarerne i chokoladen og drys straks med kokosmel.

Variation 2

Med banan

1 portion energibar
1 moden banan

Mos bananen og rør den i grunddejen, før den bages.

Variation 3

Med nødder og tørret frugt

1 portion energibar
2 spsk. hasselnødder, hakkede
2 spsk. tørrede tranebær
2 spsk. tørrede dadler, hakkede

Rør nødder, tranebær og dadler i grunddejen, før den bages.

Variation 4

Med ingefær og kerner

1 portion energibar
2 tsk. stødt ingefær
2 spsk. græskarkerner

Rør ingefær og græskarkerner i grunddejen, før den bages.

Bageopskrift: Marie Melchior

HOLD MADEN FRISK

Lékués freshbags er ideelle til opbevaring af madvarer. De kan tåle fryseren, microovnen og opvaskemaskinen. En pose koster 149 kr. og kan købes her

Find flere opskrifter her...
Snackbar med kokos og bær
Myslibarer
Havrecookies












Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop