mandag 6.9.10 - Af Redaktion
Lækker hovedret med æble-tilbehør
(4-5 pers.)1 friskslagtet kylling på ca. 1½ kg 200 g finthakkede skalotteløg 1 knust stjerneanis 2 dl æblemost 3-4 let syrlige æbler 20 g smør 1 dl cremefraiche 18% 1 æggeblomme 1 tsk. majsstivelse Salt og peberSkær kyllingen i portionsstykker og gnid dem med salt og peber. Læg dem i et oliepenslet ovnfast fad på et leje af løg og stjerneanis. Sæt det i ovnen ¾-1 time ved 180°, tiden afhænger af kyllingestykkernes størrelse. Hæld æblemost ved, når halvdelen af tiden er gået og øs jævnligt væden fra bunden af fadet over kyllingen. Hæld væden fra fadet i en lille gryde og hold kyllingen varm under folie. Skær æblerne i både. Svits æblerne møre i smør i en sauterpande. Pisk cremefraiche, æggeblomme og majsstivelse sammen i en skål. Varm skyen op, pisk cremefraiche-blandingen i og smag til med salt og peber. Server kyllingen med æblerne og saucen, brød eller små kartofler og fintsnittet fennikel mørnet i smør med citronsaft, salt og peber. Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen