Opskrifter

Æggekage med ost og nye kartofler

Tirsdag, 14. juni 2011af Redaktion
Supernem middag til en travl aften

(2 pers.)
25 min.

1 spsk. olie
1 spsk. smør
1 løg i tern
1 fed hvidløg, finthakket
250 g kogte, pillede kartofler
5 store æg
100 g feta i blok
4 kviste rosmarin
Salt og peber

Tilbehør
Grøn salat og groft brød

Steg løg i olie og smør, til de er glasklare. Kom kartofler, salt og peber ved og steg i 10 min. Tilsæt hvidløg og halvdelen af rosmarin og steg i 2 min. Kom så æggene i en skål uden at piske dem sammen. Hæld dem samlet i panden og vend forsigtigt rundt, så der lige akkurat går hul på blommerne. Pres ostestykker ned i æggemassen, før den stivner, og sæt panden i en forvarmet ovn ved 190° i 5-8 min. Drys med mere rosmarin.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen

SMUKKE TALLERKENER

Dekorative keramiske tallerkener i flotte pastelfarver.
Den rillede tallerken fås i shoppen for 39 kr...

Find flere opskrifter her...
Lasagne
Kyllingesalat med mango og asparges
Skidne æg

Find gode ideér til aftensmaden på de travle dage her...




Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop