Foto: Carina Krüger
Kapersbøffer med rødbedesalat
tirsdag 7.2.12
- Af Redaktion
Ugens supernemme ret
(3 pers.)
20 min.
450 g hakket oksekød
3 spsk. hakket kapers
1 tsk. salt
1 knsp. peber
1 spsk. smør
2 æbler
200 g rødbede
1 spsk. revet peberrod
1 stilk bladselleri
1 spsk. æbleeddike
1 tsk. sirup
1 spsk. koldpresset rapsolie
Salt og peber
1 spsk. hasselnøddeflager
Bland oksekødet med kapers og form det til 3 hakkebøffer. Krydr bøfferne med salt og peber, steg dem i smørret på panden i 4 min. på hver side. Skræl rødbeden og riv den på den fine side af et rivejern. Riv æblerne groft og skær bladsellerien i skiver. Bland æble og bladselleri med rødbede og peberrod og pisk æbleeddike, sirup, olie, salt og peber sammen. Hæld dressingen over salaten, drys med hasselnøddeflager og server med råstegte kartofler.
Madopskrift: Kristina Marckmann
Find flere opskrifter her...
Koteletter med rodfrugterStegt tatar med svampe og trøffelolieHakkebøffer på krydret kartoffelbundKøkkenudstyr – til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...