Opskrifter

Tomatbagt fisk med fennikel

Søndag, 18. august 2013af Redaktion
Tomaterne udgør et syrligt hovedmodspil til fiskens sarte smag

Ingredienser til tomatbagt fisk med fennikel

(4 pers.)

4 stykker hvid, fast fisk som lyssej eller kulmule (a 150-200 g)
2 fennikler
2 dl hvidvin
30 g smør
Salt og peber
½ kg dadel- eller cherrytomater på stilk
2 fed hvidløg
2 spsk. olivenolie
1 usprøjtet citron
3-4 kviste bredbladet persille

Tilbehør
Kogt quinoa med persille

Fremgangsmåde til tomatbagt fisk med fennikel

Rens og snit fenniklerne i ½ cm tykke skiver på langs og læg dem i et ovnfast fad. Hæld halvdelen af vinen ved og læg et par klatter smør over, drys med salt og peber og stil fennikel i ovnen i 10 min. ved 200º.

Læg fire stort set ens stykker fisk på den halvfærdige fennikel og læg skyllede, hele stængler af tomater over. Pil hvidløgene og skær dem i tynde skiver og fordel dem over fisken sammen med olivenolie, salt og peber. Riv en smule af skallen af citronen og skær resten i både til pynt til servering.

Kog quinoa efter anvisning på pakken og vend med hakket persille. Sæt fisken i ovnen ved 200º i 10 min.
Servér straks med hele blade af skyllet persille.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen

Find flere opskrifter her...
Ravioli med laks
Laks med spidkål og chilimayonnaise


Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop