Opskrift på ølbraiseret svineskank
Foto: Carina Krüger

Ingredienser til ølbraiseret svineskank

(4 pers.)

1 svineskank
1 spsk. groft salt
2 spsk. olivenolie
3 fed hvidløg
3 skalotteløg
5 kviste timian
Peber
2 hvedeøl
4 små persillerødder
4 syrlige æbler
½ bdt. persille

Tilbehør
Kartoffelmos

Fremgangsmåde til ølbraiseret svineskank

Rids skanken og gnid den med groft salt. Brun den i olie i en stor gryde. Knus hvidløgene, pil og halvér skalotteløg. Kom løg og hvidløg i gryden sammen med timiankvistene og drys med peber. Hæld øl over og lad det simre i 3 timer. Skræl persillerødderne og skær dem i grove stykker. Skær æblerne i kvarte og fjern kræmmerhusene. Skyl og hak persillen. Kom persillerødder og æbler i gryden og varm dem med i 3 min. Tilsæt den hakkede persille.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Find flere opskrifter her...
Lammeculotter og saltbagte kartofler
Enebærgryde med nøddemos


Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop

Seneste nyt

Familie Journal - Spilleklub
Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk
Besøg også Familie Journal på Google+