Opskrifter

Maskerede tærter med kødsovs

Mandag, 28. februar 2011af Redaktion
Fine, små tærter - server dem ved en buffet eller til den lille sult

(12 styk)

Dej
500 g hvedemel (heraf kan ca. 150 g være groft mel)
100 g smør
Koldt vand
Lidt salt

Fyld
1 hakket løg
2 hakkede fed hvidløg
1 groft revet gulerod
1 spsk. olivenolie
250 g hakket oksekød
1 dåse hakkede, flåede tomater
Salt og peber
Lidt oregano

Saml dejen i en foodprocessor og læg den koldt. Steg løg, hvidløg og gulerod i olie og tilsæt kødet. Når det er brunet, kommes tomaterne ved, og det hele småkoger i 20 min., til væden er dampet ind. Smages til med krydderier. Kom dejen i linse-/muffinforme. Form dejen, som var det til små tærter, og kom fyldet i. Af den tiloversblevne dej skæres masker, der lægges over. Bages ved 200° i 20 min. Kan spises både kolde og lune.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Find flere opskrifter her...
Grove pølsehorn
Italiensk madbrød
Chokoladekage-kat

Find mange flere tærter her...




Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop