Opskrifter

Råsyltede kirsebær

Mandag, 26. august 2013af Redaktion
Råsyltede bær til f.eks. en lækker dessert

Ingredienser til råsyltede kirsebær

1 kg kirsebær
1 vaniljestang
450 g sukker
1 tsk. Atamon


Fremgangsmåde til råsyltede kirsebær

Skyl og udsten kirsebærrene og skrab vaniljekornene fri at vaniljestangen. Bland vaniljekornene med sukkeret og læg kirsebærrene lagvist med sukker. Tilsæt Atamon og lad blandingen trække på køl i 4-5 dage, til sukkeret er smeltet. Opbevar kirsebærrene på køl.

Tip: En vellykket syltning er også afhængig af, at opbevaringsglassene er fuldstændig rengjorte inden påfyldning, samt at skruelåg, gummiringe og patentlåg skal være intakte og uden rust.



Om råsyltning

Råsyltning med sukker er en simpel metode til at konservere frugt og bær uden varmebehandling. Frugten, der skal være af høj kvalitet, skylles godt og stilles til afdrypning. Den afdryppede frugt lægges i lag med sukker og evt. konserveringsmiddel, dækkes med et tyndt klæde og trækker koldt i fem-seks døgn. Herefter kan glassene lukkes til, og syltetøjet kan holde sig på køl i et par uger. Råsyltningen sikrer syltetøjet en lækker, frisk smag, man skal dog være opmærksom på, at denne metode ikke egner sig til bær med et højt indhold af C-vitamin, da C-vitaminet vil iltes, hvilket vil ændre smagen.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Syltede brombær med rom
Alliancesyltetøj


Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop