Opskrifter

Små retter med selleri

Fredag, 17. oktober 2014af Helle Brønnum Carlsen, foto: Carina Krügerfoto: Carina Krüger
Selleri er meget bedre end sit rygte. Her får du opskrifter på et par små opskrifter med selleri: sellerisuppe med æbler og sellerichips med guacamole

Opskrift på sellerisuppe med æbler

(4 pers.)

1 kg selleriknold
1 løg
3 stilke bladselleri
2 porrer
4 store faste æbler
1 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie
80 g grønne linser
1 dl hvidvin eller saften af 1 citron
1 liter grønsagsbouillon
1 dl piskefløde
Salt og peber
1 spsk. hakket bredbladet persille

Selleri

Af en eller anden grund taler folk ofte om selleri med en særlig form for afsky. Det må skyldes serveringer, der ikke ydede den skønne, lille knold retfærdighed. Den skal ikke koges for længe og serveres i store hvide klodser, men
den smager pragtfuldt som mos, i supper og sovser eller stegt sprød i olie.

Prøv også selleritomattærte

Rens alle grønsagerne, skær selleriknolden i store tern, høvl bladselleristængerne i flager og læg dem i isvand og snit porrer fint. Skyl og udkern 3 af æblerne og skær dem i tern. Skræl det sidste æble, udkern det og skær i stykker. Kog linserne i 15 min i saltet vand. Steg selleri i olie i en gryde med løg, hvidløget og det skrællede æble. Hæld vin og suppe på og lad det koge i 20 min, til det er mørt. Purér i blender og smag til med fløde, salt og peber. Bland porrer, æbler, hakket persille og kogte linser med lidt citron og læg skefulde af den sprøde æbleblanding i suppen og læg sprøde flager af bladselleri øverst.


Populære madopskrifter på familiejournal.dk

Baileys-is Karrysuppe med kylling Kopkager

Opskrift på sellerichips med guacamole

(4 pers.)

2 spsk. flaget havsalt
1 usprøjtet citron
¼ tsk. chiliflager
300 g selleriknold
2½ dl solsikkeolie
2 avocado
1 fed hvidløg
Lidt chiliflager eller pulver

Riv citronen fint. Bland citronskal, salt og chili sammen i en skål. Rens og skræl sellerien. Skær den i 3 cm tykke skiver. Lav tynde flager med skarp kniv, en kartoffelskræller eller et særligt rivejern. Varm olien op til 185-190 grader i en lille dyb pande og frituresteg flagerne i ca. 3 min lidt af gangen. Læg dem ud på fedtsugende papir og drys med citron-chilisalt. Pres den revne citron og mos skrællede avocadoer med fintrevet hvidløg og citronsaften. Smag til med chili. Servér til fritterne.


Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!

Kun 20,- per stk.