Livet leves, mens vi planlægger det

Lørdag, 19. april 2014
af Redaktion
I denne uge kan du læse om Henriette, som lider af PCO, og fik at vide at hun aldrig kunne blive gravid igen. Men så kom lille Mathilde til verden.Du kan også læse om skolehunden Thomas, der er med til at øge koncentrationen hos elever i specialklasserne på Resen Skole ved Skive. Du får også opskrifter på strik i glade farver og dejlige madopskrifter.

Af chefredaktør Anette Kokholm

I denne her påske skal jeg få en masse ting fra hånden. Jeg skal rydde ud i mine gamle bøger, sortere de papirer, der har ligget i en bunke i månedsvis, komme på genbrugspladsen, aflevere de tomme flasker og gøre havemøblerne klar.

SE OGSÅ: Alle Familie Journals konkurrencer og deltag her >>

Sådan tænkte jeg inden disse herlige fridage, for som sikkert mange andre har jeg en masse gøremål, der altid kommer bag i køen i en travl hverdag.

Og hvad ender det så med? Ja, når disse linjer læses, kan det jo godt være, at jeg har nået det hele, og også har pudset alle vinduerne, for de trænger altså også. Eller også har jeg bare slappet af.


En rigtig god bog

I denne uge har vi ryddet vores lager og lagt en rigtig god bog sammen med bladet her. Og det er jo faktisk en slet skjult opfordring til at sætte sig ned og lade roen falde på. Det er så dejligt at læse, og skulle denne udgave af Familie Journal ikke være nok, så er der altså også en bog.

Livet leves, mens vi planlægger det, siger et ordsprog, og det er sandt. Man kan i hvert fald være helt sikker på, at støvet og bunkerne er der endnu, når man får tid til at tage sig af dem. Sådan er det ikke nødvendigvis med ens kære, eller med en selv for den sags skyld.

Venlige hilsner

Meld dig ind i Familie Journals Slankeklub her

Ris og ros til Anette: redaktionen@familiejournal.dk.

Tilmeld dig Familie Journals nyhedsbrev her
Vil du være Facebook- venner med os på Familie Journal, "Jeg elsker at strikke" og "Jeg elsker kage"