Kyllingefrikadeller med marinerede grønsager

Torsdag, 29. marts 2012
af Redaktion
Frikadeller med dejlig smag fra Familie Journals Slankeklub
Foto: Carina Krüger
Foto: Carina Krüger

(4 portioner)

Frikadeller
200 g kartoffel, groftrevet
1 lille løg, finthakket
400 g kyllingekød, hakket
Salt og peber
2 æg
1 fed hvidløg, hakket
1½ spsk. rapsolie

Grønsager
400 g tomat
1 lille blomkål
3 gulerødder
1 tsk. oregano, tørret
1½ dl vand
1½ spsk. hvid balsamicoeddike
1 spsk. honning
1 tsk. salt
1 knsp. peber
½ bdt. persille, hakket

Evt. tilbehør
2½ dl kogte ris

Start med grønsagerne: Blomkålen deles i buketter, gulerødderne skæres i tykke skiver og tomaterne skæres i både. Gulerødder og blomkål koges i vand med salt i ca. 10 min. Gulerødder og blomkål tages op, tomatbåde tilsættes og tomatvandet koges ca. 10 min. (uden låg). Tomatvandet smages til med eddike, honning, hvidløg, salt og peber. Tomatmarinaden hældes over grønsagerne, som drysses med hakket persille.
Til frikadellerne skrælles kartoflerne og rives groft på et rivejern, og løget hakkes fint. Det hakkede kyllingekød røres med salt, peber og æg, og kartofler, løg og hvidløg røres i farsen. Frikadellerne formes med en spiseske og steges gyldne i olie ved svag varme ca. 5 min. på hver side.
Servér evt. med ris eller bulgur.

Slankeopskrift: Familie Journals Slankeklub

FAMILIE JOURNALS SLANKEKLUB

Med Familie Journals Slankeklub kan du tabe op til 1 kilo om ugen.
Du bliver vejledt af din personlige diætist, og du får mulighed for at få vejledning i motion af din egen personlige træner.
Meld dig ind i Familie Journals Slankeklub her.

Energi-information pr. portion
Energi 384 kcal/1608 kJ
Fedt: 13 g
Kulhydrater: 33 g
Protein: 28 g
Kostfibre: 6 g

Find flere slankeopskrifter i Familie Journals Slankeklub

Prøv de andre lækre madopskrifter:
Hønsesalat
Frokostsalat med kylling
Kyllingerulle med hummus

Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop