Opskrifter

Rabarbertærte

Onsdag, 18. juli 2012af Redaktion
Lækker, velsmagende rabarbertærte som ikke indeholder alt for mange kalorier, nyd den med en kugle vaniljeis - fra Familie Journals Slankeklub

(8 portioner)

Rabarber
1,5 kg rabarber
200 g sukker
8 g (2 tsk.) flydende sødemiddel
½ dl vand
1 stk. stang vanilje

Dej
½ dl rapsolie
1 dl yoghurt A38 0,1 %
150 g hvedemel
100 g fuldkornsmel
1 spsk. koldt vand
2 g (½ tsk) flydende sødemiddel

Fyld
4 stk. æggehvider
25 g flormelis
4 g (1 tsk.) flydende sødemiddel
1 tsk. maizena


Rabarber
Skær rabarberne ud i 3 cm stykker. Skær vaniljestangen igennem på langs, skrab kornene ud og kom skallen og kornene i en gryde med vand, sukker og sødemiddel. Kog det op, tilsæt rabarberne og bring det til kogepunktet igen. Tag gryden fra varmen og lad kompotten køle af. Sigt væden fra og kog den ned til en sirup. Køl siruppen af og rør den ned i kompotten.

Dej
Kom alle delene til dejen i en skål og ælt dem godt sammen. Lad dejen hvile en times tid, før den rulles ud og lægges i en tærteform på 22 cm. Fyld tærten med tørrede kikærter, linser eller lign. og bag tærten i et kvarter på 175 grader. Hæld kikærterne fra og gem dem til en anden gang.

Til sidst
Pisk hviderne med sukker, maizena og sødemiddel til det er helt stift. Kom rabarberkompotten i tærtebunden og kom marengsen oven på. Bag tærten på 200 grader i ca. 20 minutter til den er gylden.

Slankeopskrift: Familie Journals Slankeklub

FAMILIE JOURNALS SLANKEKLUB

Med Familie Journals Slankeklub kan du tabe op til 1 kilo om ugen.
Du bliver vejledt af din personlige diætist, og du får mulighed for at få vejledning i motion af din egen personlige træner.
Meld dig ind i Familie Journals Slankeklub her.

Energi-information pr. portion
Energi 364 kcal / 1522 kJ
Fedt: 6 g
Kulhydrater: 64 g
Protein: 7 g
Kosfibre: 9 g

Find flere slankeopskrifter i Familie Journals Slankeklub

Prøv andre lækre madopskrifter:
Bagte nektariner med mandler
Chokoladekage
Rabarbersuppe med citronsorbet og jordbær

Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop