Superbrugerne var for nylig samlet i København, og Kirsten, i midten, hyggede sig bl.a. med Rita Hahnemann og Dianna A. Agregård, der begge er superbrugere. Foto: Carina Krüger
Superbrugerne hjælper dig
søndag 17.7.11
- Af Redaktion
Kirsten, Rita og Dianna er superbrugere, der sørger for, at du føler dig godt tilpas i Familie Journals Slankeklub
Af Stine Walsh
Som medlem af Familie Journals Slankeklub kan du meget nemt møde 58-årige Kirsten Højslet, Aalborg, og mange andre dedikerede brugere på nettet.
For samtidig med, at de selv arbejder på at tabe sig, hjælper de nye medlemmer i slankeklubben.
Superbrugerne har specialiseret sig i hver sit emne, og tilsammen udgør de en lille gruppe, der hjælper med at få styr på kalorieberegner, madindtastninger, vægtkurver, opskrifter og de mange andre funktioner, der hører med til fordelene ved at være med i klubben.
Ansvar for andre superbrugere
Kirsten var en af de første superbrugere på sitet, og i dag har hun ansvaret for superbrugerne:
– Jeg har ikke har været med i opbygningen af sitet, og derfor forstår jeg bedre, hvordan de andre brugere tænker. Samtidig er jeg tæt på holdet bag slankeklubben, og jeg har derfor en hurtig indgang til at få problemer løst, siger Kirsten.
Føler sig hjemme
Holdet bag slankeklubben sætter også stor pris på det arbejde, som superbrugerne udfører.
– Slankeklubben skal være et forum, hvor medlemmerne føler sig hjemme, siger chefdiætist Lisa Bolting, – og det er superbrugerne med til at sørge for.
Kirsten er ikke i tvivl om, at slankeklubben er det rigtige valg, når man vil tabe sig.
– Jeg vil anbefale slankeklubben til andre, fordi man kan gå ind på sitet, når man har lyst – på hvilket som helst tidspunkt på døgnet. Jeg har en vejleder, der kender mig, og vejleder ud fra mine vaner og hverdag. Som sidegevinst har jeg fået venner over hele landet. Mange af dem har jeg mødt flere gange, og enkelte er blevet nære venner.
Læs om
fordelene ved medlemsskab her
Meld dig ind i
Familie Journals Slankeklub her