På vej mod Dansktop Prisen 2016 - Sussi & Leo

Tirsdag, 24. november 2015
af Johan Isbrand, Video: Henrik Bjerg
Sussi & Leo taler med Johan Isbrand fra Familie Journal om deres meget korte ferier og om at blive til en trio. Sammen synger de Eddie Skollers evergreen "En enkel sang om frihed".

Ovenstående film er en del af en serie, hvor journalisten rejser rundt i landet og taler og synger med nogle af populærmusikkens mest folkekære kunstnere som optakt til Dansktop Prisen 2016, der løb af stabelen den 23. januar 2016 i Jyske Bank Boxen i Herning.

Det blev et brag af et show, hvor dansktopgenren og dens stjerner hyldes. Hvor der uddeles priser i mange forskellige kategorier, og hvor Keld & Hilda, Birthe Kjær, Dario Campeotto og mange flere optræder sammen med udenlandske gæstestjerner som Johnny Logan.

Det blev også showet, hvor dansktoppens fremtidige stjerner blev kåret. Dansktop Prisen var nemlig samtidig finaleshow for talentkonkurrencen ”Dansktop Talent”, der sidste efterår løber på tv-kanalen dk4, og finalisterne herfra optrådte også på scenen i Boxen, hvor årets vindere, Dansvingerne, blev kåret.

Dansktop Prisen 2017 afholdes igen i Boxen i Herning, denne gang til marts. Billetsalget starter til august.

Se også: På vej mod Dansktop Prisen 2016 - Dorthe Kollo

Fotograf på denne webfilmserie er Henrik Bjerg, mens Pernille Kirstein Kuhn er turkoordinator og projektleder.

Se også: På vej mod Dansktop Prisen 2016 - Troels Trier & Rebecca Brüel