Hækleopskrift: Sommerhat i filethækling

Søndag, 7. august 2016
af Foto ogdesign: Rico for Permin
Denne hækleopskrift er til en smart sommerhat, der skåner dig for den skarpe sol. God fornøjelse!
Hækleopskrift: Sommerhat i filethækling

Hækleopskrift: Sommerhat i filethækling

Prøv også denne hækleopskrift på en top med strikkede ærmer Hovedmål: 54-56 cm. Materialer: ”Rico Creative Paper” (100% papir-fibre/50 g = 55 meter): 150 g i pudder 001 eller sølvgrå 007. Hæklenål nr. 6. (Garn fra Permin, tlf. 36 72 12 00). Hæklefasthed: 11 m x 6 omg = 10 x 10 cm. Grundmønster: Stangmasker (st). Bemærk: Beg alle omg med 3 lm (erstatter 1. st) og afslut med 1 km i den 3. lm. Filethækling: 1. omg: I1 st, 2 lm, spring 2 m overI, gtg I-I. 2. omg: I1 st, 2 lm, 1 st i toppen af næste stI, gtg I-I. Gtg 2. omg. Forkortelser og brugertips til håndarbejde

Sådan hækler du hatten

Beg med en ring af 3 lm og luk med 1 km. Hatten hækles rundt. 1. omg: Hækl 12 st i lm-ringen. 2. omg: Hver st fordobles, dvs. hækl 2 st i hver m omg rundt = 24 st. 3. omg: Hver 2. st fordobles = 36 st. 4. omg: Hver 3. st fordobles = 48 st. 5. omg: Hver 4. st fordobles = 60 st. 6. omg: Hver 10. st fordobles = 66 st. 7.-11. omg: Filethækling uden udtagninger. 12. omg: Hækl 1 st i hver 1 st og hækl 4 st i hver lm-bue = 110 st. 13.-14. omg: Hækl st. Montering: Hæft ender. Fugt hatten, træk den i form og lad den tørre. Prøv også: Hæklet vest med frynser