Juletræstæppe i stjernefacon

Onsdag, 23. november 2011
af Redaktion
Det sekstakkede stjernetæppe er flot som juletræstæppe, men kan også bruges som pyntedug på et rundt bord
Foto: Jette M. Vesterager
Foto: Jette M. Vesterager

JULETRÆSTÆPPE
Færdigt mål: 145 x 145 cm fra spids til spids.
Materialer: 60 cm x 115 cm af 5 forskellige stoffer, her er brugt 2 grønne, 2 røde + 1 gylden. 90 cm x 225 cm volumenvlies. 90 cm x 225 cm bagstof.

Skitse
: Kan hentes ved at klikke her
Tegning af hollandske kastesting: Kan hentes ved at klikke her
Rombe-facon: Kan hentes ved at klikke her

Se forkortelser og brugertips her


Lav masser af
julepynt - se her

Arbejdsgang: Skær 4 strimler a 10 x 115 cm af hver af de 5 stoffer. Læg dem op i 4 ens grupper a 5 strimler (1 af hver farve) og sy strimlerne sammen med 1 cm's sømrum, idet banerne forskydes 4 cm for hver sammensyning (se skitse).

Pres sømrummene til samme side og skær ud af hvert sammensyet stofstykke, med en vinkel på 60 grader, 8 baner a 10 cm's bredde = 32 strimler. Del strimlerne i 6 bunker a 5 strimler. Læg hver bunke op til en stjernespids, idet strimlerne skilles ad i sammensyningerne for hele tiden at skifte den "øverste" rombe: Den 1. strimmel bevares, som den er.
2. strimmel: Pil den øverste rombe af - i sammensyningen og sy den på forneden af strimlen.
3. strimmel: Pil de 2 øverste romber af i sammensyningen og sy dem på forneden på strimlen.
4. strimmel: Pil de 3 øverste af, sy dem til forneden.
5. strimmel: Pil de 4 øverste af, sy dem til forneden. Ønskes enkelte af de store romber udskiftet med romber, som består af 4 mindre dele, gøres flg: Skær yderligere 6 stofstrimler (her er tillagt et gyldent stof) a 6 x 115 cm. Sy disse sammen til 3 baner, som hver består af en rød, en grøn og en gylden. Pres sømrummene og skær enkelte romber ud efter skabelonen. Disse nye, sammensyede romber lægges ind forskellige vilkårlige steder i de 6 spidser i stedet for de eksisterende romber. Sy alle dele til de 6 stjernespidser sammen og pres. Tjek at de 6 vinkler, som skal mødes i midten, virkelig er 60 grader og de modsatte 120 grader, ellers rettes de til nu.

Montering: Læg hver af de 6 stjernespidser ret mod ret med bagstoffet og nederst volumenvlies, sy hele vejen rundt 1 cm inde, men lad 8 cm stå åben. Klip sømrummet ned til 0,75 cm, vend retten ud, sy åbningen til og pres hver del. Sy til sidst de 6 spidser sammen 3 og 3 til en stjerne med hollandske kastesting: Læg delene vrang mod vrang, sy skiftevis i øverste og nederste kant, idet der stikkes fra midten og udad, husk at bruge en stærk tråd, se skitse.

Syopskrift: Ruth Møller


Strik søde
nissemus

Etui til lysholdere

Juletræstæppe
i patchwork

Nissegrydelapper

Masser af
julekonfekt

Køb garn i shoppen

Du kan købe garn til blandt andet Marys royale svøb i Familie Journals Shop - se her

Få strikkeopskriften til det royale svøb her

Se meget mere julehåndarbejde her...