Pynt op med naturens egne gaver

Søndag, 27. november 2011
af Frank Kirkegaard Hansen
Mos og visne grene lyder umiddelbart ikke som naturens vidundere - men til jul er det med til at skabe den helt specielle julestemning - både inde og ude...
Mos er naturens gave op til jul. Brug det i dekorationer - her kan børnene også være med. Foto: Istockphoto
Mos er naturens gave op til jul. Brug det i dekorationer - her kan børnene også være med. Foto: Istockphoto

Lys og glimmer hører julen til, men også blomster, mos og andre herligheder fra naturens skatkammer kan bruges til at pynte op i den søde juletid. Det minder os om, at der stadig er liv derude, og at det lige om lidt er forår.

Find det i naturen
Mange af naturens materieler kan du hente ganske gratis. Mos er blødt og lækkert, og det er perfekt som bund i julens dekorationer - og så er det god udnyttelse af noget, vi året igennen prøver at udrydde.
Det vokser i store mængder ude i skoven og kan måske endda hentes i egen have, hvis du har en skyggefuld græsplæne.

Tørre grene
Havens tørre grene, der ellers virker lidt triste derude, kommer til ære og værdighed, når de kommer ind i stuen og bliver anbragt mellem røde juletulipaner.
Især på gamle æbletræer skulle der være en god chance for at finde fint pynt. Julerosen når ikke altid at blomstre til jul, men du kan hjælpe den på vej ved at sætte den ind i stuen.
Grantræer er gode i haven. De giver læ til fuglene om vinteren og pynt til juledekorationer inde og ude. Efter jul er dets grene perfekte til at dække roser og andre sarte planter.

Amaryllis og juletulipaner
Skal du for alvor have farver på dekorationerne indendørs, skal du en tur til blomsterhandleren og købe en amaryllis eller juletulipaner.
Med lidt omsorg kan du gemme din amaryllis og få den til at blomstre igen næste år. Juletulipanerne kan du plante ud i haven, når julen er ovre.

Lær at strikke julekugler
Dekorér skovbunden med guld
Eller lav de smukke juledekorationer til bordet