Strikket drengejakke med V-udskæring

Onsdag, 29. juli 2015
af Kerstin Arvelind | Foto: Sandnes Garn
Skip ohøj! Den klassiske drengejakke har en bort af ankere hele vejen rundt forneden, og kan let blive en sød pigejakke, blot ved at strikke ankerne i en anden farve.
Strikket drengejakke med V-udskæring

Strikkeopskrift på drengejakke med V-udskæring

Str: 9 mdr.-1 år (1½-2 år) 3-4 år.

Overvidde (arb): 60 (66) 72 cm.

Længde: 32 (36) 42 cm.

Ærmelængde: 23 (26) 29 cm.

Materialer: ”Mandarin Medi” (100% bomuld/50 g = 135 meter): 3 (4) 5 ngl hvid 1001 (fv1), 1 (1) 1 ngl blå 5936 (fv2). 4-5 knapper. Strikkep nr. 3 + 3½.
Garn fra Sandnes Garn, tlf. 49 76 39 69.

Strikkefasthed: 22 m = 10 cm i glat på p 3½.

Udt: Løft lænken mellem m op og strik den dr r.

Diagram: Kan hentes som pdf her

Forkortelser og brugertips til håndarbejde

Prøv også: Strikket jakke til børn

Sådan strikker du drengejakken

Bagstk: Slå 70 (76) 84 m op med hvid på p 3 og strik 2,5 (2,5) 3 cm rib (1 r, 1 vr). Skift til p 3½ og strik 2 p glat. Strik så mønster efter dia 1. Beg ved pilen 4 (6) 4 m inde på p. Når arb måler 19 (21) 26 cm, lukkes 2 m i hver side til ærmegab. Forts lige op, til arb måler 30 (34) 40 cm. Sæt de midterste 20 (22) 24 m på en tråd til hals og strik hver side færdig for sig. Luk yderligere 2, 1 m mod halsen. Når arb måler 32 (36) 42 cm, lukkes de rest m til skulder – ikke for fast. Strik den anden side færdig på samme måde, men spejlvendt.

Venstre forstk: Slå 33 (36) 39 m op med hvid på p 3, og strik 2,5 (2,5) 3 cm rib (1 r, 1 vr). Skift til p 3½ og strik 2 p glat. Forts i mønster efter dia 1. Beg ved pilen 6 (8) 9 m inde på p. Når arb måler 19 (21) 26 cm, lukkes 2 m i højre
side til ærmegab. Beg samtidig indt til V-hals ved at strikke 2 m sm inden for den yderste m i venstre side (dvs. mod forkant). Gtg denne indt på hver 4. p 7 (9) 11 gange mere, derefter på hver 2. p 3 (2) 0 gange. Luk af, når ærmegabet har samme højde som på bagstk.

Højre forstk: Strikkes som venstre, men spejlvendt.

Ærmer: Slå 40 (42) 44 m op med hvid på p 3 og strik 2,5 (2,5) 3 cm rib (1 r, 1 vr). Skift til p 3½ og strik glat. Når arb måler 4 cm, tages 1 m ud i hver side for hver 1,5 cm 10 (11) 13 gange i alt = 60 (64) 70) m. Læg udt tættere til slut om nødvendigt. Når arb måler 23 (26) 29) cm, lukkes 2 m i hver side til ærmegab. Luk derefter alle m – ikke for fast.

Montering: Sy skuldersømmene.

Kant: Strik m op fra r-siden med p 3 og hvid. Strik 1 m op i hver p, men spring hver 5. p over langs forkanter og V-hals og strik over de hvilende m langs nakken. Strik rib (1 r, 1 vr). Når kanten måler 1 cm, strikkes knaphuller i venstre forkant. Det øverste lige under V-halsen, det nederste ca. 1 cm fra nederste kant og de øvrige 2-3 jævnt placeret derimellem.

Knaphul: Luk 2 m, og slå 2 nye m op over disse på den følgende p. Sy ærmerne i langs ærmegabene. Sy ærme- og sidesømme. Sy knapper i.

Prøv også: Hæklet jakke til piger