Arne og Carlos: Strikket bluse med hulmønster

Lørdag, 15. juni 2013
af Redaktionen
Den smukke, røde bluse med dekorativt hulmønster på bærestykket og ærmer er skøn at trække i, når der går en sky for solen
Strikket, rød bluse med hulmønster fra Arne og Carlos
Strikket, rød bluse med hulmønster fra Arne og Carlos

Strikkeopskrift på bluse med hulmønster

Str: (S) M (L) XL.
Overvidde (arb): (88) 94 (99) 104 cm.
Længde: (53) 55 (57) 59 cm.
Ærmelængde: (46) 47 (48) 49 cm.
Materialer: "Lerke" (52% merinould/48% egyptisk bomuld/50 g = 115 meter): (450) 500 (550) 600 g rød 4018. Rundp + strømpep nr. 3 + 3½.
Garn fra Dalegarn, tlf. 41 68 77 88.
Strikkefasthed: 22 m = 10 cm i glat på p 3½.

Diagram: Kan hentes ved at klikke her
Kan du ikke åbne diagrammet? Prøv at åbne dette link: Diagram som PDF

Se forkortelser og brugertips

Find flere opskrifter fra Arne og Carlos HER >>

Strikkeopskriften fortsætter nedenfor...

Sådan strikker du Arne og Carlos' bluse med hulmønster

For- og bagstk: Slå (192) 204 (216) 228 m op på rundp 3 og strik 6 cm rib (2 r, 2 vr) rundt. Tag 2 m ud på sidste omg = (194) 206 (218) 230 m. Skift til p 3½ og strik glat, til arb måler (33) 34 (35) 36 cm. Strik 1 omg, hvor der lukkes til ærmegab: Luk (2) 3 (4) 5 m, strik (93) 97 (101) 105 m, luk (4) 6 (8) 10 m, strik (93) 97 (101) 105 m, luk (2) 3 (4) 5 m. Videre strikkes for- og bagstk hver for sig.

Forstk: Forts med glat og luk til ærmegab på hver 2. p i hver side for 2 m 1 gang og 1 m 3 gange = (83) 87 (91) 95 m. Videre strikkes mønster efter dia (1. p strikkes fra vr-siden). Tæl ud, så pilen der viser midt for, kommer midt på p. Når ærmegab måler (13,5) 14,5 (15,5) 16,5 cm lukkes (27) 29 (31) 33 m midt for til hals. Strik hver side færdig for sig og luk videre mod hals på hver 2. p for 2, 2, 1, 1, 1, 1 m. Strik til ærmegab måler (20,5) 21,5 (22,5) 23,5 cm. Luk de sidste
(20) 21 (22) 23 m af.

Bagstk: Luk til ærmegab som på forstk og strik mønster efter dia, til bagstk er 2 cm kortere end forstk. Luk de midterste (37) 39 (41) 43 m til nakke. Strik hver side færdig for sig og luk videre mod nakke for 2, 1 m. Strik til bagstk er ligeså langt som forstk. Luk de sidste (20) 21 (22) 23 m.

Ærmer: Strikkes frem og tilb: Slå (42) 46 (46) 50 m op på p 3 og strik 6 cm rib (2 r, 2 vr). Den yderste m i hver side er kantm og strikkes r hele tiden. Skift til p 3½. Tag jævnt fordelt ud til (45) 47 (49) 51 m og strik mønster efter dia (1. p strikkes fra vr-siden). Tæl ud, så pilen, der viser midt for, kommer midt på p. Tag 1 m ud i hver side for hver 2,5 cm, til der er (71) 75 (79) 83 m. Nye m tages med i mønstret efterhånden, som de passer. Forts uden udt til ærmet måler (46) 47 (48) 49 cm. Luk (2) 3 (4) 5 m i hver side. Luk videre 1 m i hver side på hver p 4 gange og derefter 1 m i hver side på hver 2. p, til der er 41 m tilb. Luk videre 1 m i hver side på hver p 4 gange og derefter 3 m i beg af hver p 4 gange. Luk de sidste 21 m af.

Montering: Sy skuldrene sm.

Halskant: Beg ved den ene skulder: Strik m op med p 3 rundt om halsen, ca. 11 m pr. 5 cm (m-tallet skal være deleligt med 2). Strik 3 cm rib (1 r, 1 vr) rundt. Luk tilpas stramt af i rib.
Sy ærmesømmene og sy ærmerne i blusen (sørg for, at midten af ærmekuplen møder skuldersømmen).

Er du vild med at strikke? Så vær med i Familie Journals strikkefællesskab på Facebook HER!

Strikkeopskrift: Arne & Carlos
Foto: Dalegarn

Flere trøjer i pangfarver

Trøjer i pangfarver