Filtede æggevarmere til påske

Tirsdag, 19. april 2011
af Redaktion
De sjove æggevarmere pynter på påskebordet
Foto: Garnstudio
Foto: Garnstudio

Materialer: Drops eskimo: F.nr 01, natur, F.nr 24, gul, F.nr 08, rød, F.nr 07, orange
Lille æggevarmer vejer ca 25 gram
Stor æggevarmer vejer ca 75 gram
Se farvekort her.
Drops strømpepind nr 8 - eller det p.nr du skal bruge for at få 11 m x 15 p glatstrik på 10 x 10 cm. Drops hæklenål nr 8 - til hanekam.
Har du spørgsmål til opskriften, kan du skrive hertil: danmark@garnstudio.com.
Oplys opskriftnummer: DROPS nr. 0-550

Æggevarmer: Arb strikkes rundt på p.
Slå 30 (70) m op på Strømpep 8 med ønsket farve - se billedet for farveforslag.
Strik glatstrik til arb måler 12 (18) cm. Nu sættes der 5 mærketråde i arb, med 6 (14) m mellemrum. Fortsæt i glatstrik, SAMTIDIG strikkes 2 m ret sammen før hver mærketråd på hver 2.p totalt 5 (13) gange = 5 m tilbage på p. Strik alle m sammen to og to, klip tråden og træk den igennem de resterende m. Træk sammen og hæft.

Hanekam:
Stik nålen igennem øverst på æggevarmeren og træk tråden igennem, videre hækles der 8 (12) lm. Klip og hæft trådene. Hækl totalt 5 lm-rækker.

Filtning: For at æggevarmeren ikke skal filte sammen sættes der en lille plasticpose ind med en sikkerhedsnål i æggevarmeren før den lægges i vaskemaskinen. Brug et vaskemiddel uden enzymer og optisk blegemiddel. Vask på 40 grader med almindelig centrifugering og uden forvask.

Strikkeopskrift: Garnstudio

Hækl mere fint til påskebordet - se her

Se vores påskegalleri skæg med æg her