Strik et smukt sjal med hulmønster

Tirsdag, 22. januar 2013
af Redaktionen
Lav et dejligt sjal med hulmønster og retstrik i uld og alpaca til dig selv eller som gave til en du vil holde varm. Det varmer nemlig godt om skuldrene i den kolde tid...
Foto: Garnstudio
Foto: Garnstudio

Strikkeopskrift sjal med hulmønster

SJAL
Bredde øverst: ca 134 cm
Længde midt på: ca 67 cm
Materialer: Drops Nepal fra Garnstudio, 450 g f.nr 2923, sennep
Drops rundp (80 cm) nr 5,5 - eller det p.nr du skal bruge for at få 16 m x 20 p glatstrik på 10 x 10 cm.

Se farvekort for garnet Drops Nepal her

Strikketips:
Slå 3 m op på rundp 5,5 med Nepal. Strik 6 p ret. Efter 6.p vendes ikke arb, men roteres 90 grader med uret, strik 3 m op langs kanten (dvs 1 m i hver retrille), rotere arb igen 90 grader med uret og strik 3 m op langs opslåningskanten (dvs 1 m i hver m) = 9 m på p.

Retstrik (frem og tilbage på p):
Strik ret på hver p.

Mønster:
Se diag A.1 til A.8. Diag viser alle p i mønsteret set fra retsiden.

Diagrammer kan hentes ved at klikke her

Mangler du hjælp? Se vores strikkeskole her

Sådan strikker du sjal med hulmønster

SJAL
Sjalet strikkes frem og tilbage på rundp fra nakken og ned med 3 m retstrik i hver side. Slå 9 m op på rundp 5,5 med Nepal og strik 1 p ret - hvis der ønskes en kraftigere opslåningskant - se strikketips over.

Herfra strikkes der mønster efter diagram A.1 1.p = vrangen. Efter A.1 er der 21 m på pinden.
Videre strikkes således fra retsiden: 3 m retstrik, A.2 (= 7 m), 1 m glatstrik (= midt-m), A.2 (= 7 m) og 3 m retstrik. På hver p fra vrangen strikkes alle m og omslag vr, men de 3 yderste m i hver side strikkes i retstrik. Når A.2 er strikket 1 gang i højden (= 8 p) er der 41 m på p.

Næste p strikkes således fra retsiden: 3 m retstrik, A.3 (= 4 m) og A.4 (= 10 m) og A.5 (= 3 m), 1 m glatstrik (= midt-m), A.3 (= 4 m) og A.4 (= 10 m) og A.5 (= 3 m), afslut med 3 m retstrik. Fortsæt mønsteret således - OBS: for hver gang A.3 - A.5 er strikket 1 gang i højden bliver det 1 rapport mere af A.4 på hver side af midt-m. Husk på strikkefastheden!

JEG ELSKER AT STRIKKE

Er du også vild med at strikke? Så vær med i Familie Journals strikkefællesskab på Facebook - se mere her

Strik til arb måler ca 48 cm målt langs midt-m - afpas efter en hel rapport af A.3/A.4/A.5 i højden, men sidste pind på sidste rapport strikkes ikke.

Næste p fra vrangen strikkes således: 3 m retstrik, A.8 (= 8 m) og derefter A.7 (= 10 m) til der er 9 masker tilbage før midt masken, strik A.6 ( = 9 m), 1 m glatstrik, A.8 (= 8) og gentag A.7 (= 10 m) til der er 12 m tilbage, strik A.6 (= 9 m) og afslut med 3 m retstrik.

Fortsæt således fra retsiden: 3 m retstrik, A.6 og derefter A.7 til der er 8 masker tilbage før midt masken, strik A.8, 1 m glatstrik, A.6 og gentag A.7 til der er 11 m tilbage, strik A.8 og afslut med 3 m retstrik. Fortsæt mønsteret således til arb måler ca 66 cm målt langs midt m - afpas så sidste p er strikket fra vrangen. Nu strikkes 1 p ret fra retsiden Samtidig med at der tages ud med omslag indenfor de 3 m retstrik i hver side og på hver side af midt-m (= 4 m taget ud). Strik 1 p ret fra vrangen. Luk løst af fra retsiden således: Luk de 3 første m af, slå om, luk oms af, luk alle m af frem til midt m, slå om, luk oms af, luk midt-m af, slå om, luk oms af, luk af frem til der er 3 m tilbage, slå om, luk oms af, luk de resterende m af.

Strikkeopskrift: Drops/Garnstudio
Denne opskrift er Drops nr. 143-43

Flere smukke sjaler

Smukke sjaler