Strikket sweater med fletmønster

Torsdag, 28. maj 2015
af Lene Holme Samsøe, foto: Alt om Håndarbejde
Gratis strikkeopskrifter: Strikket sweater i en smuk sommernuance. Designet kræver en vis portion tid og strikkeerfaring, til gengæld er resultatet helt i topklasse med de smukkeste snoninger i flere varianter
Strikket sweater i smuk koral
Strikket sweater i smuk koral

Strikkeopskrift: Sweater med fletmønster

Materialer: Tropik fra Järbo Garn.
Indhold: 50 % bambus, 25 % bomuld, 25 % akryl.
Løbelængde: 50 g = 123 m.
Størrelser: S (M) L (XL)

Garnforbrug: 16 (18) 19 (20) ngl - fv 55021 koral
Overvidde: 92 (98) 104 (110) cm
Hel længde: 60 (61) 62 (63) cm
Pinde: Jumperp nr 4½ og 5 og rundp nr 4½ (40 cm)

Strikkefasthed: 15 m glat med dobbelt garn = 10 cm i bredden på p nr 5.
Bemærk: Hele blusen strikkes med dobbelt garn

Diagram: Kan hentes som jpg her og som pdf her

For vejledning til denne opskrift ring til Alt om håndarbejde på tlf. 73 99 66 30 tirsdag eller
torsdag mellem kl. 13 og 15.

Sådan strikker du sweateren

Ryg: Slå 90 (94) 98 (106) m op på p nr 4½ og strik rib. Første p er fra vr-siden og strikkes: 2 vr, strik (2
ret, 2 vr) p hen. Fortsæt i rib som m viser til ribben måler 5 cm, idet m-antallet på sidste p af ribben reguleres til 91 (97) 103 (109) m. Skift til p nr 5 og mønster efter diagrammet. Den yderste m i begge sider er kantm og strikkes ret på alle p. Kantm er ikke vist i diagrammet og holdes uden for mønstret. Gentag de 16 p arb igennem. Når arb måler 41 cm, lukkes af til ærmegab i begge sider, på hver 2. p, for 3, 2, 1, 1, 1
(3, 2, 2, 1, 1) 3, 2, 2, 1, 1 (3, 2, 2, 1, 1, 1) m = 75 (79) 85 (89) m. Når ærmegabet måler 18 (19) 20 (21)
cm, hviler de midterste 35 (37) 37 (39) m til hals og hver side strikkes færdig for sig. Luk samtidig af til
skulder på hver p fra ærmegabssiden for 5, 5, 5, 5 (5, 5, 5, 6) 6, 6, 6, 6 (6, 6, 6, 7) m.

Forstykke: Strikkes som ryggen til arbejdet er 10 cm kortere end denne. Lad de midterste 15 (17) 17 (19) m hvile til hals og strik hver side færdig for sig. Luk af mod halssiden, på hver anden p, for yderligere 3, 2, 2, 1, 1, 1 m. Luk af til skulder i samme højde som på ryggen.

Ærme: Slå 42 (42) 46 (46) m op på p nr 4½ og strik 4 cm rib som på ryggen. Skift til p nr 5 og mønster
(afmærk midterste m og tæl ud herfra, hvor mønstret begynder) idet der på 1. p tages jævnt ud til 43 (45) 47 (49) m. Tag 1 m ud i hver side når arb måler 12 cm og derpå med 4 (4) 3 (3) cm's mellemrum i alt 8 (9) 10 (11) gange= 59 (63) 67 (71) m. De nye m strikkes med i mønstret efterhånden som de opstår. Når arb måler 47 (46) 45 (44) cm, lukkes af til ærmekuppel i begge sider, på hver 2. p, for 3, 2, 2 m, derpå for 1 m 6 (8) 8 (8) gange, og til slut for 2 m 2 (2) 3 (4) gange og for 3 m 2 gange. Luk de resterende 13 m af på én gang. Strik et ærme magen til.

Montering: Sy skuldersømmene. Strik med rundp nr 4½ ca 92 (96) 96 (100) m op langs halsudskæringen (inkl de hvilende m, hvor der tages ca 4 m ind over de hvilende m både for og bag). Strik 3-4 cm rib. Luk af i rib. Sy ærmerne sammen og i.

Er du vild med at strikke? Så vær med i Familie Journals strikkefællesskab på Facebook HER!

Kom godt i gang med at strikke, hækle og sy!

Nu kan du købe Familie Journals håndarbejdsmagasiner 101, 102 og 103 idéer i vores webshop. De er fyldt til bristepunktet med inspirerende strikkeopskrifter, idéer til strik, hækling, patchwork, bolig og genbrug. Du får det tilsendt som en PDF-fil, så du slipper for at betale fragt og kan nøjes med at printe de sider, som du skal bruge nu og her. God fornøjelse!

Hvert magasin koster kun 40,-

Strikkeopskrifter på sommertoppe

Strik sommertoppe