Frederik er bager, selv om han næsten ikke kan se

Det er fredag og ugens travleste dag hos bageren i Beder ved Aarhus. I butikken er der godt gang i salget, og i bageriet arbejder tre bagersvende på livet løs.

Fødselsdagskager med skrift i glasuren gøres klar, dej formes og stilles på plader til langtidshævning, der er fuld fart på, og midt i bageriet ser den 22-årige Frederik op og hilser på gæsterne:

– To sekunder, jeg skal lige smække en dej op, så er jeg klar, siger han. Lærlingen, der netop har fået sølv og topkarakter for sin svendeprøve.

Det har altid været Frederiks drøm at blive bager.

Du kan også læse historien om den blinde landmand Bent.

Kan næsten ikke se

– Som barn elskede jeg at bage, og både mine forældre, min farmor og min mormor bagte flittigt, så jeg er vant til, at der bliver bagt i hjemmet. Jeg synes, det er utroligt, at salt, sukker, mel og gær, der hver for sig ikke smager særlig godt, sammen kan blive til et mesterværk. Det er da fascinerende, siger Frederik, der valgte at forfølge sin bagerdrøm, selv om han har et alvorligt synshandicap.

– Jeg har øjensygdommen Kjers Optic Atrophy, der er opkaldt efter den danske øjenlæge, der opdagede den. Jeg har en vissen synsnerve, og mit syn er nede på ni procent af et normalt syn. Sygdommen er arvelig, og min far og min tvillingebror har den også, fortæller Frederik.

Men det er ikke noget, man kan se på måden han bevæger sig rundt i bageriet på. Her går det lynhurtigt, når han farer rundt mellem røremaskiner og borde, når han arbejder med dejen og når han får bagværket på plads på pladerne. Det gør han så sikkert, som havde han fuldt syn.

Synet skal ikke stoppe mig

Frederik var fire år, da sygdommen blev opdaget, og der blev hans syn målt til 25 procent, og det er nu faldet til 9 procent.

– Det har stået stille de sidste seks år, og man siger, at det stopper, når hjernen i teenageårene er færdig med at udvikle sig. Men det kan godt blive dårligere, uden at jeg bliver helt blind, siger Frederik.

Men han vil ikke lade sig stoppe af sit handicap. Han kan pynte konditorkager som andre bagere, han skal bare lidt tættere på, og så har han lært alle opskrifterne i hovedet.

- Jeg er jo vant til det. For mig er det normalt, og jeg har for længst besluttet, at det ikke skal begrænse mig, siger Frederik og viser ryggen på t-shirten, hvor der står Hvor der er vilje, er der vej. Og der kommer jeg.

Du kan læse resten af Frederiks historie i Familie Journal nr. 10, der udkom mandag d. 6. marts 2017.