Jeg ved ikke, hvordan man giver op

Mandag, 30. oktober 2017
af Hanne Vinther Mikkelsen, Foto: Gregers Kirdorf
Astrid Elmstrøm blev hjerneskadet og endte i kørestol efter en rideulykke. Tit var hun langt nede og havde lyst til at opgive. Men nu har Astrid fundet noget, der holder hende oppe - helt bogstaveligt endda.

På videoen vender Astrid tomlen i vejret og sender verden et selvsikkert smil. Kort efter springer hun ud fra syv kilometers højde.

– Jeg elsker at se videoen, når jeg synes, det hele er surt. Den kan virkelig gøre mig i godt humør igen og holde mig oppe, når jeg har en gang imellem har en dårlig dag.

Astrid Elmstrøm har efterhånden set klippet en del gange. Hendes ansigt lyser op i et stort smil. Ordene kommer med en lille smule besvær, men med smittende begejstring

– Det er simpelthen det fedeste, jeg nogensinde har prøvet. Jeg bliver helt høj af det, og jeg er nærmest blevet afhængig af at springe ud i faldskærm.

Den 23-årige kvinde fra Kolding er intet mindre end mester i faldskærmsspring. Hun er den første handicappede i verden, der har sprunget ud fra syv kilometers højde. Det er så opsigtsvækkende, at et amerikansk magasin for udspringere har omtalt det.

– Jeg var ikke spor nervøs. Jeg kunne slet ikke vente med at komme derop. Det var ubeskriveligt. Der findes ikke de helt rigtige ord, der kan beskrive oplevelsen. Der er pludselig ingen begrænsninger for mig, når jeg er i frit fald.

Astrid er hjerneskadet og sidder i kørestol. Som 18-årig faldt hun af en hest ved en voldsom ulykke og lå i koma i to måneder.

– Da jeg vågnede, kunne jeg overhovedet ikke huske, hvad der var sket. Det var uhyggeligt at finde ud af, jeg var blevet så hjælpeløs.

Fuldt stop i livet

Med et slag var Astrids liv slået i stykker. Hun havde fået et kraftigt vrid af hjernestammen, og det har givet lammelser i venstre side af kroppen. Hun døjer også med dobbeltsyn.

– Inden ulykken gik jeg på gymnasiet, havde en kæreste og elskede at feste. Der var altid gang i mig. Pludselig var der fuldt stop i mit liv, mens mine venner fortsatte for fulde gardiner. Det har været enormt svært at skulle acceptere.

Efter månederne i koma ventede hård genoptræning. Astrid skulle lære alt forfra: tale, huske, spise og tage tøj på.

Jeg gad ikke mere

Men Astrid erkender, at undervejs har livslysten nogle gange ligget under nulpunktet.

– Jeg syntes tit, det var pisseuretfærdigt, og jeg havde dage, hvor jeg var virkelig ked af det og negativ over alt og alle.

Når det så værst ud, spekulerede Astrid sommetider på, om det var dét værd.

– Jeg har tit tænkt, jeg ikke gad mere. Jeg havde mest lyst til at give op. Men jeg ved helt ærligt ikke, hvordan man giver op. Når det gælder dit liv, kan man jo ikke bare give op, vel?

I dag kan Astrid klare det meste selv. Hun bor i en lækker, handicapvenlig lejlighed sammen med sine to katte, Ozzy og Coco. Kørestolen er dog stadig hendes faste følgesvend. Men den skal ikke stoppe hende, for selv om Astrid er fysisk hæmmet, er det tydeligt, at der ulmer et festfyrværkeri i hende. Hun har en skøn humor og skal helst finde på noget sjovt at foretage sig.

Meget jeg ikke må

Men der har været forhindringer. Særligt én oplevelse gjorde hende så sur og skuffet, at hun i ren og skær trods begyndte at tænke større.

– Der er mange ting, jeg ikke må og ikke kan, fordi jeg sidder i kørestol. Jeg har altid haft en forkærlighed for forlystelsesparker. Men dér oplevede jeg at blive afvist alle steder, selv om vi havde undersøgt, der skulle være handicapadgang. Det var virkelig nedtur. Så måtte jeg jo finde på noget, der kunne slå gynger og karruseller, siger Astrid med et stort grin.

– Derfor har jeg kastet min kærlighed på faldskærmsudspring, for dét må jeg da heldigvis.

Hverken hendes mor eller Malene blev synderligt overraskede, da Astrid meddelte, at hun skulle springe ud i faldskærm – i første omgang fra fire kilometers højde, derefter seks og senest altså syv kilometer:

– Hun har altid været en vild vovehals. Hun skal helst have det hele med, og det er fantastisk at opleve, hun helst ikke vil lade sig stoppe af noget. Jeg er superstolt af hende, siger Malene med et kærligt blik på sin søster.

Mere modig

Astrid drømmer nu om det ultimative udspring: frit fald ned over Mount Everest i Nepal.

– Det er nok ulykken, der har gjort mig endnu mere modig og lært mig, at man ikke skal udsætte sine drømme til en anden dag. For alt kan ændre sig i morgen.

Planen er også at nå 100 tandemspring over dansk luftrum. Faldskærmsspringerne springer gennem en hulahopring, når det er deres spring nummer 100, og Astrids instruktør har allerede lovet, at han vil bygge en stor hulahopring, som de to kan springe igennem sammen.