Anja har kæmpet for sin søn og sit liv

Onsdag, 30. marts 2016
af Claus Gjedsig Foto: Henrik Bjerg
Anjas liv de seneste år har været en kamp. Hendes lille dreng blev født alvorligt syg, selv fik hun senere en depression og en blodprop i hjertet

Anja glædede sig rigtig meget til at blive mor. Også selv om hun var klar over, at den lille dreng, hun bar under sit hjerte, ikke udviklede sig helt, som han skulle.

Under en scanning, da Anja var 20 uger henne, havde lægerne fundet en cyste på hans ene nyre. Fordi Anja er diabetiker, var hun under udvidet kontrol.

– Glæden og forventningerne vejede tungere end frygten. Det vigtigste for mig var, at jeg skulle være mor. Jeg tror, det er noget af det største en kvinde oplever i sit liv, fortæller Anja Christensen, 37, og bosiddende i Holstebro.

Den 1. august 2003 kom William til verden. Allerede i de første døgn viste den lille dreng tegn på, at han havde det dårligt. Lægerne kunne konstatere en hvæsen fra hjertet, og William blev straks overført til sygehuset i Skejby, hvor en scanning viste, at han led af hjertefejlen Steno Fallots tetralogi.

Samtidig blev det konstateret, at der også var noget galt med urinlederen og den ene nyre. Williams lille krop udskildte ikke de salte, den skulle.

– Der var ingen tvivl om, at William skulle opereres i hjertet.

Læs også om Evas kamp for sin lille dreng, som skulle have nye organer

Trak ikke vejret

En overlæge gav William diagnosen Di Georg syndrom, som er meget sjælden i Danmark.

William og Anja kom første gang hjem i oktober 2003. Allerede efter et par dage fik den lille dreng det meget dårligt. Han holdt simpelthen op med at trække vejret i perioder.

Da William var tre måneder, fik han fjernet sin ene nyre. Samtidig fandt lægerne ud af, at hans urinleder var deform. I en alder af syv måneder blev han opereret i hjertet.

Det var en barsk tid både for Anja og kæresten Niels.

– Men, siger Anja, når man står i det, og der pludselig sker noget med ens barn, så smider man alt, man har i hænderne og tager kampen op. Anja og Niels fik det råd, at hvis de ville have et barn mere, så skulle det ske hurtigt. Børnene kunne få meget glæde af hinanden.

– Det råd tog vi til os, så Oliver blev født i juni 2005.

– Og drengene har virkelig haft stor glæde af hinanden.

Læs også om Mia, som tre gange har doneret æg til barnløse par

Stor opbakning

Hele vejen igennem har hun fået en fantastisk opbakning og støtte fra familie, venner, kommunen og sygehusene.

– Alle har været enestående og fantastiske, siger hun.

Men kampen havde også sin pris.

– Niels og jeg glemte simpelthen at være kærester. At være noget for hinanden, erkender hun.

Det endte med, at de besluttede at gå fra hinanden.

I takt med at William udviklede sig, forsøgte Anja at tænke på sit eget liv og fremtiden. Men den lange og seje kamp for William havde tæret mere på hende, end hun kunne holde til.

– Jeg havde opbygget en skal og glemt at tænke på mig selv. Min krop sendte mange faresignaler, men jeg ignorerede dem.

I 2010 gik Anja ned med en dyb depression.

– Jeg kunne sidde i timer og bare stirre ud i luften de dage, hvor drengene var hos deres far.– Når jeg havde børnene, fik jeg utrolig stor hjælp af en veninde og specielt af min mor, fortæller Anja.

I et vågent øjeblik skrev hun en mail til kommunens familieafdeling om, at hun havde brug for hjælp. Og den fik hun. Samtidig fik hun bearbejdet sin depression og færdiggjort en HG-uddannelse, ligesom hun begyndte at læse enkeltfag på VUC. Men igen drev mørke skyer ind over Anjas liv. I januar i fjor blev den hårdtprøvede mor ramt af en blodprop i hjertet.

– Jeg kom meget hurtigt på operationsbordet og fik en ballonudvidelse. Nu er jeg i gang med at kæmpe mig frem til livet igen. Blodproppen gjorde, at jeg mistede korttidshukommelsen. Den skal bygges stille og roligt op igen. Jeg ser meget positivt på fremtiden.

William er i dag 12 år og lillebror Oliver 10. Og så er der kommet en ny mand i Anjas liv: Daniel.

Anja mener, at kampen og den meget modgang har gjort hende til et andet menneske.

– Når man får en blodprop, sker der noget med ens psyke. Man bliver utrolig glad for selv de mindste positive ting i hverdagen. Man værdsætter virkelig livet, siger Anja, der er gravid og skal føde i det tidlige forår.

– Så tager jeg hul på et helt nyt kapitel af mit liv – sammen med Daniel, William og Oliver.