Anna-Emilie er det yngste talent i mere end 100 år

Onsdag, 3. august 2016
af Caroline Wigdal Foto: DR
Når Anna-Emilie Møller på 19 år stiller op til OL i Rio, er hun den yngste danske atletikudøver siden 1912.

Anna-Emilie stiller op i disciplinen 3000 meter forhindringsløb. Egentlig var det et mål, at hun skulle kvalificere sig til OL i Tokyo 2020, men hun var bedre og hurtigere, end hun havde regnet med.

Det fortæller DR Sport fredag den 29. juni 2016.

Til et stævne i Finland slog Anna-Emilie sin egen rekord, og hun løb på en tid, som sendte hende til de Olympiske Lege. – Vi satsede egentlig på OL i Tokyo i 2020, så det er ikke til at fatte, at jeg har klaret kravet, selvom jeg troede på, at jeg kunne gøre det, og jeg gik ind til løbet kun for at gøre dét, fortæller Anna-Emilie.

Ved stævnet Paavo Nurmi Games i Finland løb hun i mål på den afgørende tid 9,41.42, som altså endda er flere sekunder hurtigere end OL-kravet på 9,45.00 minutter. – Jeg var så opsat på at komme under den tid, men jeg tror ikke rigtig, at det er gået op for mig endnu, siger det unge super-talent.

- I starten var jeg rigtig nervøs, og det påvirkede min teknik, når jeg skulle igennem vandgraven. Men da jeg fik en plads bag nummer to, så blev det nemmere at finde rytmen og bare koncentrere mig om at komme over, og så gik det bare godt resten af vejen.

Læs også: Signe fik brystkræft og blev ved med at arbejde

Fart på udviklingen

Anna-Emilie har kun dyrket forhindringsløb i ét år. Hun har gået på Hjemly Idrætsefterskole, der ligger i Hillerslev på Midtfyn, hvor hun havde basket som hovedfag og spillede på U/18-landsholdet.

Inden denne sæson begyndte, var Anna-Emilies tid på over 10 minutter. Men så til et stævne i Geneve, lavede hun en flot præstation. Det var et uheld, som gjorde, at hun ikke levede op til OL-kravet. Hun skvattede nemlig over den sidste forhindring.

I sidste uge stod det dog pludselig klart, at vejen måske alligevel ikke var så lang, da hun ved et stævne i Geneve var bare fem sekunder fra OL-kravet, selvom hun skvattede over den sidste forhindring.

- Så vidste jeg, at det kunne lade sig gøre, siger hun.

Læs også: En familie på fem generationer