Brev til Puk: Må en jordemor have tatoveringer

Må en grånende herre bidrage med et indlæg i din brevkasse?
Sagen er, at mit søde barnebarn gerne vil være jordemoder og er nået så langt, at de stillede krav til uddannelsen syntes at kunne blive indfriet. Men... hun har meget markante tatoveringer på det meste af venstre arm og i mindre omfang på højre overarm.
Hun kunne ganske givet blive en udmærket jordemoder, men jeg har i velmente vendinger forsøgt at forklare hende, at med disse skilderier på for en jordemoder så vigtige legemsdele, vil hun forlods blive sorteret fra til uddannelsen. En af mine gode venner, en overlæge, er helt af samme opfattelse.

Ansøgere med tatoveringer fravælges

Jeg ved, at flere virksomheder i herværende provinsby fravælger arbejdssøgende med synlige tatoveringer og/eller piercinger, hvilket da må være brandærgerligt, hvis man ellers matcher de nødvendige kvalifikationer. Måske skulle du, Puk, slå et slag for, at vores unge mennesker har lidt omtanke med i bagagen, inden de lader sig vaccinere med tatovørnålen for siden at blive diskvalificeret på arbejdsmarkedet.
De venligste hilsner
Morfar

Du er velkommen her i brevkassen. Faktisk er alle velkomne. Også dem med tatoveringer.
Morfar, ved du godt, at jeg har ni tatoveringer? Måske har du ikke opdaget dem – jeg møder hver dag mennesker, der bliver meget overraskede over, at jeg har ladet mig tatovere. De har simpelthen ikke lagt mærke til mine tatoveringer, selv om den første er over 20 år gammel, og jeg har været i fjernsynet lige siden. Når de opdager, at jeg har ”tusser” på armene, udbryder de: ”Neeej, jeg troede slet ikke, du var sådan en!”

Læs også, bekymret mor til Puk: Min datter trives ikke i skolen
Men sådan en er jeg altså, men jeg er også så meget andet. Jeg er mor, jeg er en voksen kvinde, der passer mine to jobs som brevkasseredaktør og studievært. Jeg er omgængelig og venlig, synes jeg.
Man er ikke nødvendigvis en bølle, fordi man har tatoveringer. I dag har mange mennesker tatoveringer. Så i stedet for en opsang til de unge vil jeg hellere give en til de arbejdsgivere, der kan finde på at frasortere folk på grund af tatoveringer. Det er der ingen grund til. Selv ville jeg aldrig tvivle på, om en tatoveret jordemoder var egnet til at tage imod et barn. Jeg ville være helt tryg.

Tænk jer godt om

Jeg vil dog imødekomme dit ønske om at advare mod at lade sig tatovere uden at have tænkt sig grundigt om. Det er en stor beslutning, og man skal være meget bevidst om det motiv og den tatovør, man vælger.
Hvis du har ret i, at de fravælger tatoverede jordemødre i provinsen, så må dit barnebarn pakke sydfrugterne og komme til hovedstaden, hvor der er lidt højere til loftet.
Jeg ønsker dit barnebarn held og lykke med studiet og karrieren. Jeg er sikker på, at hun både får job og bliver dygtig til det.
Bedste hilsner fra Puk

Læs også brev til Puk: Min svigersøn er dominerende