Det er helt eventyrligt at se min søn rask

Fredag, 15. november 2013
af Anne Kjøge <p>Foto: Birger Vogelius
Louise og Michael stod med tårerne løbende ned ad kinderne – overbeviste om, at de havde hørt deres søns dødsdom. Så da lægen forklarede, at drengen behøvede en nyre, var hans far ikke i tvivl om, hvad der skulle gøres.

Oliver på halvandet år har fået et værktøjssæt og rumper sig begejstret rundt i stuen for at afprøve sine nye håndværkerkompetencer. Han er ét stort smil - og det er hans far også.

- At se ham i dag! Det er helt eventyrligt, siger Michael Billesø med et tonefald og et blik, der kan smelte permafrosten.

Brug for en ny nyre

Det er kun få uger siden, at de to - far og søn - lå i fuld narkose på hver sin operationsstue på Odense Universitetshospital. Michaels nyre blev udtaget fra siden af hans krop og få øjeblikke efter blev nyren indsat ved sønnens mave, hvor der er bedst plads. Syv timer senere var den lille drengs nyrefunktion normal, hvad den aldrig havde været tidligere.

En rigtig lille gavtyv

Troede ikke sine egne øjne

Lille Oliver kom til verden 31. marts i fjor - fem uger for tidligt ligesom sin søster, men ud over at den nyfødte dreng havde lidt skæve blodprøver, så alt fint ud. Det hele skulle nok rette sig.

Men Louise og Michael bemærkede, at deres søn gylpede usædvanlig meget, og da de til sankthans var kørt i sommerhuset på Nordfyn, havde han været forkølet i over en uge. Forældrene troede, han havde fået astmatisk bronkitis og besluttede at tjekke med lægevagten. Oliver havde på det tidspunkt en nyrefunktion på to procent.

- Damen, der scannede hans nyrer på hospitalet, sagde intet. Hun blev bare ved og ved. Jeg tror ikke, hun selv troede sine egne øjne, fortæller Michael. For overalt på Olivers nyrer sad der cyster, og i takt med, at han var vokset i sine tre første måneder, var cysterne blevet større og større og havde taget mere og mere plads op.

LÆS OGSÅ: Brian gav sin ene nyre til sin kollega >>

En donor træder til

- Da jeg hørte ordet cyste, tænkte jeg straks cancer, og tårerne løb mig ned ad kinderne. Dagen efter fik vi besked om, at de ikke umiddelbart vidste, hvad de skulle stille op, og vi var jo overbeviste om, at Oliver var dødsdømt, fortæller Michael.

Den lille dreng blev sat i dialyse og skulle nu være koblet til den halvdelen af døgnets timer, så børneværelset fik karakter af en hospitalsstue. Oliver fandt sig dog pænt i at være nyrepatient og få renset sit blod nat efter nat. Han var - og er - en glad lille gut, men skulle han have et normalt liv, måtte han have en transplantation.

LÆS OGSÅ: Stefan har fået både sin mors og fars nyre >>

- Jeg sagde fra starten af, at han kunne få en nyre fra mig, men lægerne vil helst ikke bruge forældrene først. En nyre holder 10-15 år, nogle endda op til 30, så han får brug for flere i løbet af sit liv.

Men det blev Michael, som måtte træde til. Så mens alle ventede på, at Oliver skulle blive stor nok, nemlig mindst 10 kilo tung og 80 cm lang, sørgede Michael for at komme i topform for at slippe så nådigt gennem operationen som muligt.

Flere operationer

Olivers operationsar efter han har fået den nye nyre

- Det er fantastisk, at det kan lade sig gøre, men det var noget mere op ad bakke, end vi havde forestillet os. Oliver måtte holdes sovende det meste af tiden og nåede 17 operationer, før hans operationssår kunne lukkes rigtigt. Det var hårdt at stå igennem. Til gengæld var forløbet for mit vedkommende mildere, end jeg havde forestillet mig, fortæller Michael, og håber, at han ved at fortælle familiens historie kan få andre til at tage stilling til transplantation.

- Oliver skal måske have fem-seks nyrer i sit liv. Vi kan satse på, at min nyre kan holde i 30 år, men det er ikke til at vide…

Helt på omgangshøjde med sine jævnaldrende er Oliver endnu ikke. Han går for eksempel ikke, men Louise og Michael regner med, at han er på benene før jul. Han spiser heller ikke mad. Før ville han ikke og måtte have en mavesonde. Nu vil han gerne, men han har ikke regnet ud, at man skal synke maden, når man har tygget den. Derfor har han stadig sin sonde, så hans mor og far fortsat ved, at han får den næring, han har brug for.

LÆS OGSÅ: Flemming tabte sig, så han kunne blive donor >>