Det kører i olivenolie for Dorte og Karsten

Fredag, 8. april 2016
af Johan Isbrand, Foto: Søren Lamberth
Det startede i det små, men i dag har Dorte og Karsten Larsen en flot produktion af den fineste olivenolie på deres landbrug i Alentejo, Portugal. Og næste generation er i fuld færd med at involvere sig i familieforetagendet.

I 1982 ankom den unge, landbrugsuddannede Karsten Larsen fra Torslunde på Nordvestsjælland til området omkring Beja i Alentejo, Portugal, hvor han havde fået arbejde på en danskejet, portugisisk gård.

– Min plan var at blive der i et år. Men jeg havde lyst til at se lidt af verden og blev fascineret af landet og klimaet, så det blev til et år mere, og jeg endte med aldrig at komme herfra, griner den nu 54-årige Karsten.

Efter de første to år rykkede også hans nu 51-årige, danske livsledsager Dorte til det portugisiske.

Bestil din rejse til Alentejo her

– Jeg havde netop taget studentereksamen og forestillede mig, at jeg skulle være på gården i et år og hjælpe til. Og når jeg vendte næsen mod Danmark for at gå i gang med en uddannelse, skulle jeg have Karsten med mig. Det passede dog ikke med hans planer, og jeg var vildt forelsket i ham, så jeg blev også hængende. Og i dag har vi for længst passeret det punkt, hvor vi har boet længere tid her end i Danmark, siger Dorte.

Karsten er den yngste af fire brødre og stod til at skulle overtage forældrenes gård. I stedet har han og Dorte i dag sammen bygget deres eget landbrug op på de solbeskinnede, naturskønne himmelstrøg. Deres væsentligste afgrøde er oliven, som de presser til lækker jomfruolivenolie. Olien har tidligere været forhandlet i Danmark i Kvickly og Superbrugsen, og lige nu leder parret efter en ny importør i Danmark. Jeg skulle dog lige lære landet lidt at kende, inden jeg begyndte for mig selv. Sproget er selvfølgelig altid den største barriere for ens udfoldelser, men det fik vi også lært, og i 1989 overtog vi den gård, jeg havde arbejdet på. Til en start købte jeg halvdelen af jorden og forpagtede resten. Tre år senere købte jeg også den sidste del. Vi begyndte med bare 25 hektar. I dag har vi 570, fortæller Karsten.

Hesteglade Dorte

Parret har fortsat deres oprindelige gård, men i 1997 fik de desuden chancen for at købe deres nuværende bolig med dertilhørende marker. Ejendommen har tilhørt danske bekendte, og gennem en årrække er Dorte og Karsten kommet der som gæster og har i al stilfærdighed drømt om en dag at komme til at bo der selv. Da det blev en mulighed, slog de selvsagt til.

– Der var mange danskere i området, da vi i sin tid ankom hertil. Eventyrere, som havde fundet vej til Alentejo i slutningen af 1970’erne og starten af 1980’erne. En del af dem lever ikke mere, og de yngre er søgt videre til andre lande og nye udfordringer. Vi er de eneste, der er tilbage, siger Dorte.

Alentejo leverer i øvrigt de perfekte rammer for hendes store passion, heste. Helt præcist portugisiske lustianoheste.

Læs også: Portugal gjorde Asger rask

– Jeg elsker at træne dem, og naturen her i området er skøn at ride i. Jeg har også haft rideskole og lejet heste ud til dressurridning. Derudover arrangerer vi studieture hertil for danske landbrugsskoler og -foreninger. Mellem fire og ti ture bliver det til om året, uden at vi på nogen måde slår på tromme for sagen. Det er alene via mund til mund-metoden, at vi får den type opgaver.

En ny generation

Årene er også gået med andet end arbejde og forretning: Dorte og Karsten har fået børnene Morten og Kamilla, som i dag er 26 og 24 år og begge godt på vej til på hver sin måde at blive den næste generation i familieforetagendet.

– De har begge gået på efterskole i Danmark og har efterfølgende valgt at uddanne sig der. Morten er landbrugsuddannet ligesom sin far, mens Kamilla er kandidat i international finans og for tiden i praktik i Lissabon, fortæller Dorte.

– Vi prøver at holde fast i nogle danske traditioner, da det ville være trist, hvis børnene helt mistede dem. Til jul er huset for eksempel fyldt med nisser. Og vi danser om juletræet, selv om børnene syntes, det var pinligt, da de var små. Vi bliver indimellem spurgt, hvor vi kan forestille os at være, når vi bliver gamle. Jeg går mere op i, hvad der sker her og nu. Men jeg husker, at jeg gav det fem år, da jeg i sin tid kom hertil. I dag har vi bygget en tilværelse op med alt, hvad der hører sig til, og jeg kunne i virkeligheden ikke tænke mig at rejse herfra, siger Dorte Larsen.

Læs også: Malene forelskede sig i Algarve