Elsk din frygt: Angst vil du altid være

Torsdag, 6. oktober 2016
af Maja Kristine Lorentzen. Foto: Panthermedia/All Over Press
Ingen af os havde været her i dag, hvis mennesket ikke var angst og bange, ifølge psykolog Henrik Tingleff.
pige, der er angst

Den unge kvinde vælger en alternativ rute, når hun ser tvivlsomme typer på en svagt oplyst sti en mørk aften. Chimpansen hopper ind i en busk ved lyden af et løvebrøl.

I virkeligheden er vores hjernes trusselsystem 120 millioner år gammelt og noget, vi har arvet fra vores allerfjerneste forfædre - de tidligste hvirveldyr.

Havde vi ikke været i stand til at være bange og angst, ville vi være endt i en evolutionær blindgyde.

Derfor skriver psykolog Henrik Tingleff i en artikel til DR, at vi skal elske vores frygt - den er grunden til, at vi er her.

Angst er din ven

Inde i hjernen findes et 120 millioner år gammelt arvegods, der er så stærkt og grundfæstet, at det til enhver tid kan sætte de nok så avancerede hjernemoduler ud af kraft.

Hvis du på cyklen er i gang med at skrive en SMS, men pludselig er ved at kollidere med en anden cyklist, reagerer din hjerne ikke ved at tænke: Jeg skal lige skrive færdig.

- Her slår trusselssystemet til og sørger for, at de farer, vi uundgåeligt møder, ikke tager livet af os, skriver Henrik Tingleff til DR.

Overtrumfer drift og sult

Den menneskelige hjerne har andre stærke behov som drift og sult, men disse kan trusselssystemet sætte ud af kraft på rekordtid.

Hvis du er på vej over et fodgængerfelt for at købe mad, men en bil pludselig drøner over for rødt, reagerer du ikke ved at gå videre mod maden. Du skynder dig at komme af vejen.

- Trusselssystemet vil tage over og igangsætte flugtprogrammet. At forblive i live er langt vigtigere. Overlevelse først. Tilfredsstillelse senere, skriver Henrik Tingleff til DR.

Skabt til at være bange

Så det er måske ikke så underligt, at vi er bange for terror, åbne pladser eller små rum. Henrik Tingleff forklarer, at vi er skabt til det, og det er en god ting.

- Det er de færreste af os, der i dag fysisk må kæmpe for at sikre egen overlevelse, men de 120 millioner år gamle dele af hjernen er stadig på vagt - og reagerer præcis som de gjorde, da vores forfædre indtog Østafrika.

- Vi kan hjælpe den gamle hjerne lidt på vej ved at bruge vores nye rationele dele af hjernen til at vurdere, hvor realististisk og katastrofal en situation kan blive. Men angste vil vi altid være - og hurra for det!, skriver Henrik Tingleff til DR.