Fidusen er at flytte fokus

Lørdag, 24. september 2016
af Helle Lyngbo. Foto: Søren Lamberth
Som mangeårige smertepatient ved Pia Lorentzen, at medicin ikke fjerner smerter - den doper kun. Derfor er det bedre at "snyde" hjernen. Få hendes gode tips her
Pia Lorentzen er smertepatient

Pia er det, der hedder kronisk smertepatient, og hun ved om nogen, at piller ikke fjerner smerten.

- Medicin doper bare hjernes opfattelse af smerter, de forsvinder ikke. For mig er det meget bedre at flytte fokus væk fra smerterne, siger Pia Lorentzen, 48 år og fra Nykøbing Falster.

- Hjernen kan kun registrere en ting ad gangen, og når vi siger, at kvinder i modsætning til mænd kan multitaske, så er det altså løgn. Det kan vi ikke, vi er bare hurtigere til at switche mellem tingene. Og jeg vil altså hellere selv bestemme, hvor min hjerne er henne, siger Pia.

- Det kan være musik, Facebook, mindfullness, havearbejde – hvad som helst, jeg skal bare ikke have fokus på smerterne, for det gavner ingenting, siger Pia, der også holder tankerne og kroppen på sporet ved at gå lange ture med cairn terrieren Alfe.

Læs også: Juul mistede sin mor

Vær noget for andre

Når man nu er i gang med at flytte fokus, kan det også meget passende ske ved at være noget for andre.

- Gå ned i det lokale frivilligcenter, bliv undervist eller tilbyd dig selv – eller bliv besøgsven for andre. Vi kan alle sammen noget, og det er vigtigt at holde sig i gang. Glæd dig over det, du kan, og gør det med glæde – selv om det også bare er at skifte sengetøj eller klippe roser, siger Pia.

Læs også: Ullas tavshed er sygdom

Aktiv i FAKS

Pia er selv aktiv i FAKS, Foreningen af Kroniske Smertepatienter, og det er hende, der administrerer foreningens Facebook-side.

Mere end 800.000 danskere lider både fysisk, psykisk og socialt som følge af kroniske smerter, og de mange patienter koster årligt samfundet 17,8 mia. kr. i pleje og tabt arbejdsfortjeneste.

- Det skyldes blandt andet manglende kapacitet og lange ventetider på nogle af landets tværfaglige smertecentret samt et behandlingssystem, der ikke r gearet til at håndtere smerternes forskellighed, lyder det fra foreningen.

Kender du Smertelinjen? Du kan også ringe til på tlf. 60 13 01 01.