Jeg elsker at grave i fortiden

Mandag, 15. august 2016
af Caroline Wigdal Foto: Jacob Ljørring
Cecilie Nielsen er aktuel som vært på ”Guld i Købstæderne”, som denne sommer bliver sendt hver onsdag på DR1. Familie Journal har lært den historie-interesserede værtinde bedre at kende.
Cecilie Nielsen er ny vært på sommerens Guld i købstæderne.

Hvad er du optaget af lige nu?

Jeg er ret nørdet, forstået på den måde, at jeg er utrolig optaget af historie. Jeg kan enormt godt lide at læse og tage på udstillinger. Jeg har en grundlæggende fundamental interesse i dansk arbejderhistorie; det er virkelig tørt. Men jeg følger også med i det amerikanske præsidentvalg, som jo er oppe i tiden nu. Det er vildt spændende i og med, at det kan blive den mest kontroversielle præsident længe, eller det kan blive den første kvindelige præsident, som bliver valgt. Og så bruger jeg min tid på at gå ud at spise med en veninde eller min kæreste, gå ture med hunden eller læse en sommerroman.

Læs også: Michael Robak er ny TV-vært

Hvordan slapper du bedst af?

For tiden spiller jeg Playstation. Ellers ligger jeg på ryggen på min sofa og håber, at min hund også vil ligge stille. I lang tid har jeg været på sidelinjen og set på, når min kæreste spillede Playstation, fordi jeg selv lever mig for meget ind i spillene, og derfor bliver lidt for overrasket og bange. Men nu spiller jeg på det laveste niveau, og det er ret sjovt og lige så godt lavet, som film og serier kan være.

Læs også: Sofie Linde lader sig ikke påvirke

Hvor drømmer du om at rejse hen?

Lige nu vil jeg bare gerne rejse et varmt sted hen. Min kæreste og jeg har i lang tid talt om, at vi gerne vil besøge nogle gode venner i Portland. Så måske tager vi os sammen og gør det. Vi skal bare lige finde tiden.

Læs også: Morten Ankerdal dækker OL

Læs mere om Cecilie Nielsen i Familie Journal, som er på gaden mandag den 15. august 2016.

  • Hvad er det bedste ved Cecilies job
  • Hvordan var hendes barndom