Jeg græd som gudmor

Af Johan Isbrand

Hvor står du i dit liv lige nu?
- Et sted, hvor mit liv er i kraftig forandring. At jeg sidder her og er i gang med at besvare sådan et spørgsmål, siger i virkeligheden alt.
At være med i en tv-serie skaber jo en opmærksomhed om min person, som er ny for mig. Mennesker omkring mig har selvfølgelig prøvet at forberede mig på, at den side af sagen hører med.
Men tanken har været lidt svær at forholde sig til. Og det med at være en slags folkeeje er nok stadig lidt uvirkeligt for mig.

STINE PRÆTORIUS

Født: 4. april 1975 i Glostrup
Bopæl: København
Stilling: Skuespiller
Ægteskabelig status: Ugift
Børn: Ingen

Hvilket barndomsminde har gjort størst indtryk?
- Umiddelbart tænker jeg på de aftener, hvor min farmor var på besøg, og hvor jeg faldt i søvn i skødet på hende eller en af mine forældre med lyden af klassisk musik og de voksnes snak i baggrunden.
Hele stemningen var som en tryg boble af fred.

Hvornår har du sidst grædt?
- En af mine veninder holdt for nylig barnedåb, hvor jeg var gudmor.
Det foregik i den meget smukke Mariendal Kirke på Frederiksberg, hvor lyset faldt ind på den flottest tænkelige måde, mens vi sang "Sov sødt, barnlille".
Det var så rørende, at jeg fældede en tåre.

Hvordan har du forberedt dig til rollen som Louise i "Forbrydelsen"?
Jeg har forsøgt at sætte mig ind i, hvordan det er at være gift med en mand i militæret. Og som led i processen har jeg bl.a. set nogle tv-udsendelser om folk, der tager i krig, og hvad det indebærer for dem og deres familier.
Risikoen for, at de aldrig vender hjem, hænger jo altid over deres hoveder. Og det bliver endnu sværere, når der også er børn involveret.
Alt i alt er det en situation, der kræver styrke og selvstændighed. Og det har jeg prøvet at lægge ind i Louise-rollen.

Strik selv sweateren fra Forbrydelsen

Læs også om Nikolaj Koppel