Jeg siger tak til min donor hver eneste dag

Onsdag, 5. august 2015
af Hanne Vinther Mikkelsen, foto: Gregers Kirdorf
Pia Nielsen var lykkelig, da hun fik en ny nyre efter mange års kamp mod sygdom. I dag nyder hun livet og bruger sit overskud til at arbejde for andre nyresyge, men hun blev også ramt af dårlig samvittighed.
– Jeg er en overlever. Der er ikke noget, der kan slå mig ud efter alt dét, jeg efterhånden har været igennem. Ordene falder med en fast overbevisning fra 66-årige Pia Nielsen fra Sædding ved Esbjerg. Hun har overlevet en dødelig nyresygdom og brystkræft to gange. Læs også: Jan overlevede 20 hjertestop på tre kvarter – Jeg elsker livet, og jeg sætter utrolig stor pris på alle de små ting i tilværelsen. Bare det at kunne stå her i dag og betragte min have i solskin gør mig taknemlig.

Søsterens død

Pia Nielsen døjer også med smerter i ryggen og hænderne på grund af diskusprolaps og slidgigt. Men selv om helbredet har svigtet Pia, fejler humøret ikke noget. Hun har let til en smittende latter og stråler af stort overskud. Men for nogle år tilbage var der ikke spor at smile ad. Hendes storesøster var dødssyg af en arvelig nyresygdom, som også kostede deres far livet i en ung alder. Både Pia og den ene af hendes to voksne sønner fik konstateret samme alvorlige nyresygdom. En sygdom, som danner cyster på nyrerne og ødelægger nyrefunktionen. – Det var forfærdeligt at se, hvor syg min storesøster Connie blev. Vi har altid været meget tætte. Hun stod på venteliste til en ny nyre, men hun blev så dårlig, at hun var nødt til at blive slettet fra listen igen. Hun døde.

Daglig dialyse

I mange år måtte Pia leve med dialyse i godt syv timer hver eneste nat for at få renset sit blod. Hun stod også på venteliste til en nyretransplantation, men der var ingen garanti for, at hun kunne nå at få en ny nyre i tide. Læs også: - Jeg ser ikke en dement - jeg ser Gerda, siger Poul Erik om sin kone – Jeg tænkte da tit på, hvor gammel jeg mon nåede at blive. Jeg havde en konstant frygt for, at jeg også ville dø, mens jeg stod på ventelisten. Det var et fuldtidsjob at være i dialyse dagligt. Min mand og jeg prøvede at leve så normalt som muligt, men det var svært. – Jeg ville ikke lade sygdommen bremse mig, men jeg blev simpelthen så kronisk træt.

Ramt af skyldfølelse

En vinternat for ni år siden blev vendepunktet. Den nat fik Pia det opkald, hun havde ventet på. Lægerne på Odense Universitetshospital stod klar dagen efter til at transplantere en egnet donornyre. Operationen var vellykket. Nyren fungerede med det samme. Pia kom hurtigt til hægterne igen fysisk. Men psyken blev stærkt påvirket af transplantationen. Pia røg direkte ned i et dybt, sort hul. – Jeg var selvfølgelig taknemlig for min nye nyre. Men jeg følte ikke, jeg kunne tillade mig at være glad. For jeg tænkte hele tiden på min storesøster og fik skyldfølelse over, at hun ikke nåede at få en transplantation.

Taknemmelig hver dag

– Jeg havde følt mig som en dum skid, der ikke kunne finde ud af at være jublende lykkelig. Men heldigvis hjalp medicinen, så jeg begyndte at føle glæde ved livet igen. Lige siden har jeg sagt tusind tak til min ukendte donor hver eneste dag. Det er en ubeskrivelig fornemmelse, at et fremmed menneske og de pårørende har valgt at give mig en chance til. Læs også: Trine har lovet sin mand at elske livet, efter hun overlevede en alvorlig sygdom I dag har Pia Nielsen overskud til at nyde at være sammen med sine børnebørn, hvor flere af dem bor lige i nærheden. – Mine børnebørn betyder alt for mig. Det er skønt at have fået energi til at være sammen med dem, og jeg har fået muligheden for at se dem vokse op og følge med i deres liv.