Karklude med kærlighed

Tirsdag, 6. september 2016
af Vibeke C.Larsen Foto: Gregers Kirdorf
Eva Kron havde svært ved at finde sig til rette på arbejdsmarkedet og det viste sig, at hun havde traumer efter misbrug i barndommen. Nu strikker hun karklude og har det skønt

En høj raspende og metallisk lyd, der rytmisk gentages.

Sådan lyder det i rummet, som tidligere var Eva Krons spisestue. I dag er spisebordet i den lyse lejlighed midt i Kolding fyldt op af to strikkemaskiner.

For et halvt år siden var 46-årige Eva på kontanthjælp. I dag er hun selvstændig og indehaver af virksomheden Klude med kærlighed, som hun selv har skabt.

– Jeg har i mange år været optaget af, hvordan vi undgår brugen af engangsklude af filt. De indeholder mikroplast, som er skadeligt for mennesker og miljø.

Få en opskrift på fine, strikkede klude

Hun skiftede for tre år siden sine egne karklude ud med de hjemmestrikkede, men hvorfor stoppe ved sin egen husholdning? Uden at have erfaring med strikkemaskiner lavede hun i januar et opslag på Facebook, hvor hun opfordrede folk til at donere penge til en strikkemaskine mod at få klude, når produktionen kom i gang.

– Det gik over al forventning, og på den første måned havde jeg solgt 500 klude. Det var meget rørende, at så mange folk ville hjælpe. Andre forærede mig gamle strikkemaskiner, så jeg kunne komme i gang, fortæller Eva.

Ramt af lynet

Da Eva solgte sin første klud, havde hun 10 års afbrudte møder med arbejdsmarkedet bag sig. Mønstret var det samme: Hun begyndte på et job, men efter alt mellem tre måneder og halvandet år blev hun ramt af stresssymptomer og sygemeldt.

– Jeg løb stærkere og stærkere og troede, at jeg kunne det hele, indtil alt ramlede, siger Eva, der er mor til Liv på 11 år og Freja på 13.

Hun blev gang på gang sygemeldt med stress, men når hun kiggede på andre stress-ramte, kunne hun ikke genkende sig selv.

En dag var der en menneskeklog kvinde, der nævnte, at måske led hun af posttraumatisk stress (PSTD), og under et foredrag sidste år med den tidligere formand for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen, faldt brikkerne på plads.

– Lisbeth blev seksuelt misbrugt som barn, og hun fortalte, at en stor del af dem, der er blevet udsat for incest som børn, ikke er i arbejde, fordi de lider af PSTD. Det var, som om lynet slog ned i mig. Det var jo forklaringen, for jeg blev i 16 år udsat for massive overgreb af min far, siger Eva.

Ubehagelige billeder

Eva voksede op i en kernefamilie og troede, at hun havde haft en god barndom.

– Vi var på mange måder en velfungerende familie, og jeg voksede ikke op i noget dårligt miljø.

Da hun blev 29 år, blev hun uden grund meget ked af det og konsulterede en psykolog.

Læs også: Sådan kom Karin fri af mange års alkoholmisbrug

– Hun guidede mig tilbage i tiden, og pludselig begyndte der at dukke grimme billeder frem. Det var, som om der blev afspillet en film i mit hoved, og jeg forstod det slet ikke, men det var meget ubehageligt, siger Eva.

Eva blev sygemeldt fra sit daværende job og gik i et halvt års intensiv terapi for at overvinde traumerne. Blandt andet konfronterede hun sine forældre med overgrebene, og de blev skilt.

Hun har arbejdet med sine barndomstraumer i mange år, og nu har Klude med kærlighed givet hende endnu et skub i den rigtige retning.

– Jeg har svært ved at være på en almindelig arbejdsplads. Nu bestemmer jeg selv tempoet, siger Eva.

Læs også: Annika blev misbrugt af sin venindes far

Og der er brug for mange timer ved strikkemaskinen, hvis Eva skal følge med efterspørgslen. Det er foreløbig blevet til 2.000 klude, og siden marts har hun kunnet leve af sin produktion og har dermed vinket farvel til kontanthjælpen.

Ved den anden strikkemaskine i Evas lejlighed sidder Trine Hindø koncentreret og er ved at strikke sine første klude. Hun er Evas første ansatte, godt nok på frivillig basis, men Eva håber at kunne udbetale hende løn i løbet af et par måneder.

Evas ambition er, at Klude med kærlighed skal udvikle sig til en social-økonomisk virksomhed, hvor der er plads til folk, der er blevet kørt over på det almindelige arbejdsmarked.

–Det skal være et sted, hvor der er plads til at komme med idéer, og hvor man laver det, man er god til. En kærlig og stressfri arbejdsplads, smiler Eva.

Selv har hun fundet den arbejdsplads, som hun har savnet hele sit liv.