Skæbnen havde sin egen plan med Karina

Fredag, 15. januar 2016
af Johan Isbrand, Foto: Søren Lamberth
Som ung forestillede Karina Vieira sig aldrig, at hun skulle slå sig ned i udlandet. I dag har hun mand og to børn på Algarvekysten i Portugal. Foruden job i en forening for udlændinge i landet og ikke mindst sin egen danseskole.

I 1991 satte den i dag 44-årige Karina Vieira for første gang fødderne på Algarvekysten i Portugal som rejseleder. Og den efterfølgende sommer slog skæbnen til, da hun på et portugisisk diskotek mødte Serafim, der blev hendes ægtemand, og som i dag er selvstændig advokat. Parret har børnene Mathilde og Nicholas på 9 og 6 år og bor i den lille by Alvor ved Portimao.

Karina indledte sit portugisiske liv med at arbejde i en juvelbutik. Siden blev hun ansat som receptionist i tennisklubben i Carvoeiro, hvor en kreativ idé kom til hende:

– Jeg har danset, siden jeg var lille. Og en dag slog det mig, at der burde være flere aktiviteter end tennis at gå til for vores børn. Sportskomplekset rådede endda over velegnede lokaler, så jeg samlede simpelthen fire-fem piger til det, der blev det første dansehold på min danseskole Stars. Succesen kom helt bag på mig: Før, jeg havde set mig om, gik der knap 200 børn på skolen, og flere hold for voksne fik vi også oprettet. Det hele skete via mund til mund-metoden, uden at jeg lavede nogen form for reklame for stedet. Åbenbart havde jeg været ekstremt heldig med tid og sted.

Hjælp med love og regler

– Da børnene kom til, lagde de naturligvis beslag på noget af min energi, og jeg skruede tilsvarende ned for aktiviteterne på danseskolen. Omtrent samtidig satte den økonomiske krise ind i Portugal. Ikke mindst her på Algarvekysten blev hverdagen så svær for mange, at de kort og godt valgte at flytte herfra. Dermed svandt Stars ind til den hyggelige, lille 60 elevers skole, som den er den dag i dag.

Bestil din rejse til Algarvekysten her.

– At vi blev en børnefamilie, betød desuden, at jeg begyndte at se mig om efter et job med mere 9 til 5-agtige arbejdstider. Sådan et fandt jeg: I dag er jeg ansat i en forening for udlændinge bosat i Portugal. Folk, der ikke mestrer sproget, og som har behov for hjælp og information om love og regler. I hvilke måneder betaler man for eksempel boligskat? Og hvad er reglerne, når man skal købe bil? Der er meget, man løbende kan have brug for at vide, og foreningen har da også 6.000 medlemmer. Først og fremmest englændere og tyskere, men også skandinaver. Der er vel 10-15 danskere, der af og til kigger forbi og siger hej.

Ferier i Danmark

– Det er en non profit-forening, der er finansieret af medlemmernes kontingent. Jeg er glad for jobbet. Der sker noget hele tiden, i og med at der kommer nye love og regler. Jeg har kontor i Portimao, men kommer også ud til foreningens satellitkontorer i andre byer i området. I princippet dækker vi hele landet. Medlemmerne er rigtig søde, og jeg får brugt alle mine sprog, fortæller Karina.

Hendes danskfødte veninde Jeanett, der også bor på Algarvekysten og har børnene Cassandra og Sebastian på 9 og 7 med ægtemanden Mark, blev sidste år involveret i danseskolen som underviser

– Jeg er selv gammel dansepige, så Karina spurgte mig, om ikke jeg kunne tænke mig at tage mig af de yngste hold. Det er en dejlig afveksling fra mit daglige job, fortæller Jeanett.

Læs også: Christina arbejder på Sir Cliffs vingård.

Karina, Serafim og børnene har klaret sig helskindede gennem den portugisiske krise, men økonomien er lidt strammere i dag end førhen.

– Alt, hvad vi har i overskud, går til vores ture til Danmark, som vi besøger en gang om året i én til to uger, fortæller Karina, hvis mor tillige kommer på besøg i Alvor hvert år i april eller maj.

– Som ung var jeg ikke den eventyrlystne type og tumlede aldrig med planer om at slå mig ned i udlandet. Skæbnen ville noget andet, og nu er jeg her og trives fint. Men jeg indrømmer gerne, at jeg jævnligt savner familien i Danmark. Min fire år yngre lillesøster var kun 15 år, da jeg flyttede herned, og det er da lidt trist, at vi ikke bare kan slå vejen forbi hinanden. Det er min drøm, at børnene vil vælge at studere i Danmark, når den tid kommer, så de får mulighed for at opleve landet i længere tid end 14 dage. Serafim og jeg har også talt om at flytte tilbage, men det bliver givetvis først, når vi går på pension. Og hvis vi en dag vinder den store gevinst i lotto, vil vi tage nogle betydelig længere ferier, end vi gør i dag, siger Karina Vieira.

Læs også: Ingen kære mor i Cascais.